Fortsæt til hovedindholdet
Europas kirker, KEK
Nyheder

Hvilken vej går KEK fremover?

Læs om KEKs strategiske fokus de kommende år

En kvinde og to mænd

Fra generalforsamlingen i Novi Sad 2018. Foto: Albin Hillert/KEK. 

Konferencen for Europæiske Kirker har netop afholdt generalforsamling i Novi Sad i Serbien. Kirkefolk fra hele Europa har været samlet for at tale om kirkernes rolle i et Europa under forandring. Generalforsamlingen blev domineret af tre vigtige begreber: Gæstfrihed, retfærdighed og håb. Det er tre begreber, som blev diskuteret indgående, både politisk, kirkeligt og teologisk. Disse begreber vil også kendetegne KEK's strategiske fokus de næste mange år. 

  • Gæstfrihed: At byde velkommen og byde indenfor i fællesskabet til samvær og samtale- og have et særligt øje for de mennesker, der bliver marginaliseret og undertrykt, nåden i de europæiske samfund. Her kommer til KEKs partnerorganisation CCME til at spille en vigtig specifikt i forhold til at styrke det kirkelige arbejde for flygtninge og migranter i Europa. 
  • Retfærdighed: Det handler om at værne om vores frihedsrettigheder, herunder tros- og religionsfriheden. Desuden vil KEK stræbe efter social og økonomisk retfærdighed samt en fair fordeling af de globale ressourcer. 
  • Håb: Kristne er drevet af et håb, ikke af frygt. Derfor skal kirker i Europa bygge broer mellem mennesker og mellem nationer og indgyde håb og trøst. 

Alt dette vil blive realiseret i konkret praksis i samarbejde med KEKs medlemskirker, EU, de europæiske institutioner, civilsamfundsaktører og andre internationale kirkelige organisationer.