Folkekirkens mellemkirkelige Råd udgav i 2014 et lille 20-siders hæfte i handy format: ”Lynguide til religionsfrihed”. Bl.a. oplister guiden syv dimensioner af religionsfriheden, som staterne har ansvar for at respektere, beskytte og fremme.
Hæftet giver således en hurtig indføring i den retlige forståelse af trosfriheden: Hvad siger de internationale love og menneskerettighedserklæringer om trosfrihed? Hvad indebærer trosfriheden, og i hvilke situationer kan det være berettiget at begrænse den for ikke at antaste andre friheder?
Hæftet udkom i forbindelse med en høring på Christiansborg i november 2014 om trosfrihed og forfølgelsen af kristne og andre troende, særligt i Mellemøsten.
Brug evt. guiden i menighed, højskole eller folkeskole som en overkommelig introduktion til emnet.