Der er et ryk i gang i synet på køn og seksualitet
Protestantiske kirker i Europa deltager i et omfattende studiearbejde om Køn, seksualitet, familie og ægteskab
Else Marie Wiberg Pedersen præsenterer arbejdet i en arbejdsgruppe. Foto: GEKE (CPCE)
“There is no longer male or female”. Sådan lyder titlen på et nyt studiedokument udarbejdet af Fællesskabet af reformatoriske kirker i Europa og som handler om Køn, seksualitet, familie og ægteskab i protestantisk teologisk perspektiv.” (Titlen bygger på Galaterbrevet 3, 28, ”Det kommer ikke an på … at være mand eller kvinde.”
Som man kan fornemme af titlen, afspejler det en åben og tidssvarende tilgang til køn og seksualitet og en vilje til at anerkende menneskers selvidentifikation. Det er et forsøg på at formidle et protestantisk syn på emner, som betyder meget i samfundet, og som andre kirker så som de katolske og ortodokse kirker også har tydelige holdninger til.
Det europæiske protestantiske studiearbejde har fået danske aftryk af Ulla Schmidt, lektor i praktisk teologi på Aarhus Universitet, som har gjort en ihærdig forskningsindsats for at belyse disse komplekse emner i en kirkelig, teologisk ramme. Derfor var det naturligt at gøre status ved at afholde teologisk fagseminar på Aarhus Universitet i januar om køn og seksualitet med udgangspunkt i studiedokumentet.
Hvis man havde den fordom, at emner som køn og seksualitet mest er et ”kvinde-emne” så gjorde seminaret i Aarhus fordommen til skamme. Der var et stort og varieret fremmøde, mænd og kvinder i forskellige aldre, og der var både folkekirkefolk og metodister til stede.
Lektor Else Marie Wiberg Pedersen deltog og kan berette, at der var stor åbenhed og nysgerrighed med hensyn til at drøfte køn, seksualitet og identitet i relation til kirke og teologi. Der var en ”reel dialog og alle var interesseret i at lære af hinanden”, siger Wiberg Pedersen.
Der var fire hovedemner på seminaret som afspejlede studiedokumentet: Køn, seksualitet, familie og ægteskab. Der blev talt om biologisk versus kulturelt køn og om synet på køn og magtrelationer. Her faldt talen bl.a. på #metoo-sager i folkekirken, og hvordan man sætter foden ned over for krænkelser og overgreb i kirken.
Metodistpræster deltog også, og de henviste til den inspiration, man kan hente i Metodistkirken, som har arbejdet med køn og seksualitet i mange år og har megen viden og mange ressourcematerialer om det. Det har været et dominerende og vanskeligt emne for Metodistkirken på verdensplan i mange år. Folkekirken har som ”mastodont” i samfundet nok til gengæld i mange år undgået eller ikke erkendt at der var en problemstilling man burde arbejde med. Men nu bliver der til gengæld taget fat.
”Der er et ryk i gang på det her område” siger Wiberg Pedersen og mener, at folkekirken godt kan rumme forskellige positioner.
”Folkekirken er i sig selv økumenisk. VI har hele spektret. Vi er vant til at uenighed og at diskutere og skændes indbyrdes, og det samme gælder emner som køn og seksualitet. Vi har rykket os på den teologiske antropologi. Vi er begyndt at stille os selv spørgsmålet: Hvordan er vi skabt som mennesker? Er nogen af os overhovedet fuldkomne, kan man spørge,” tilføjer Wiberg Pedersen.
Studiedokumentet dannede desuden ramme for en samtale i februar måned i Dresden, da CPCE afholdt europæisk konsultation. Her deltog 40 præster og lægfolk fra forskellige lutherske, reformerte, unerede og metodistiske kirker, foruden den lille valdensiske kirke i Norditalien. Der var deltagere fra bl.a. Danmark, Schweiz, Østrig, Italien, Holland, Ungarn, Tjekkiet, Tyskland og Frankrig.
Ligesom i Danmark sker der på europæisk plan et progressivt ryk. Dog er der tydeligvis holdningsforskelle mellem kirker i Øst- og Vesteuropa. En enkelt repræsentant fra den lille tjekkiske kirke af Augsburg konfessionen talte på konsultationen meget uforsonligt og stødende om seksuelle minoriteter og hæftede diverse sygdoms-prædikater på dem. Else Marie Wiberg Pedersen deltog som med-facilitator og kunne konstatere, at der trods især østeuropæisk konservatisme var bred opbakning til at fortsætte studieprocessens arbejde. Med mindre ændringer og justeringer kunne man tilslutte sig dokumentet.
Studiedokumentet er endnu ikke offentliggjort. En arbejdsgruppe vil arbejde videre med den endelige redaktion og den vil formentlig offentliggøres senere i år.
