Begynd migrantsamarbejdet med noget let
Berit Weigand Berg er en ivrig fortaler for, at sogne og provstier gør det til en almindelig del af deres allerede eksisterende arbejde og aktiviteter at inkludere og indgå i samarbejde med lokale nydanskere. Har man ikke prøvet det før, anbefaler hun at begynde med aktiviteter, hvor det er let at invitere nydanskere indenfor.

Almindeliggørelse har nået et godt niveau, når sognene internt hjælper hinanden i gang med at gøre noget, som alle ser som ”rigtig” kirke. Så er vi nemlig ikke bange for det længere, siger Berit Weigand Berg.
Berit Weigand Berg var i 2023 - 2024 ekstern konsulent i Folkekirkens Migrantsamarbejde og havde sammen med medarbejderne dér stort fokus på at undersøge, hvordan sogne kan gøre det til en helt almindelig del af det daglige arbejde at samarbejde med nydanskere – med et lidt konstrueret ord: at ”almindeliggøre” det.
Spørg andre sogne og fagpersoner til råds
- Et godt bud på ”almindeliggørelse” af migrantarbejdet, som er let at gå i gang med, er at invitere nydanskere med til fx nytårskoncert eller sankthansaften. Mange nydanskere har nemlig egne traditioner for netop nytår og midsommer, som de vil kunne bidrage med. Andre muligheder er bogklubber, hvor man skiftevis læser danske klassikere og klassikere fra nydanskernes hjemegn. Eller en bageklub, hvor man på skift bager – og spiser – hinandens kager, fortæller Berit Weigand Berg.
Hun foreslår alle, der vil i gang med at ”almindeliggøre” at tage fat i en af de nationale medarbejdere eller fagpersoner i Folkekirkens Migrantsamarbejde eller én fra stifternes Netværk af Ressourcepersoner. Find kontakter, inspiration og vejledning på Folkekirkens Migrantsamarbejdes hjemmeside. Hvis man er så heldig, at nabosognet har gjort noget lignende før, så skal man endelig også spørge dem til råds, inden man går i gang, siger Berit Weigand Berg.
Hun anbefaler, at man ikke ærgrer sig, hvis der kun kommer få nydanskere med den første gang. I stedet skal man nyde, at man har tid til at tage godt imod dem og kan lære dem at kende. På sigt kan de måske ligefrem gå hen og blive vigtige ambassadører.
Både nytårskoncert, sankthansaften og mange andre aktiviteter kan rumme og vise både den danske og nydanskernes kultur. Berit Weigand Berg understreger, at det på den ene side er vigtigt, at nydanskerne får plads og medansvar fx ved at spille eller synge sange fra deres eget land, så de føler sig rigtigt velkomne. På den anden side er det lige så vigtigt, at man også holder fast i de traditioner, som menigheden i det lokale sogn har kendt i årevis.
Vær nysgerrig efter at møde nydanskerne i dit sogn
Den måske vigtigste viden Berit Weigand Berg har fået med sig fra de to års arbejde i Migrantsamarbejdet er, at der er nydanskere i så godt som alle sogne.
- Alene af den grund kan det være relevant for alle i folkekirken at være nysgerrige efter at mødes med nydanskere, siger hun og fortsætter: - Der kan være så meget andet, man er optaget af som ansat eller frivillig, men har man lyst til at arbejde med nydanskere, så er der med stor sandsynlighed nogle at samarbejde med i sognet.
Folkekirken skal være relevant for forskellige slags nydanskere
Berit Weigand Berg mener, at folkekirken kan bryste sig af den modtagelse, som den var med til at give de ukrainere, som kom her til landet efter Ruslands invasion af Ukraine. Men også at vi som kirke skal være åbne for, at ikke alle nydanskere har de samme behov.
- Jeg taler for en lidt større nysgerrighed i folkekirken på de mange forskellige nydanskere. Vi må ikke tro, at alle nydanskere har de samme behov og ønsker, som de første ukrainske flygtninge, der kom hertil. De havde fx nogle klare, materielle behov, mens andre grupper af nydanskere har andre behov. Det kunne være for fællesskab eller for et sted at fejre højtider, siger Berit Weigand Berg.
Hun mener, at nydanskere indbyrdes er lige så forskellige som danskere, der har boet i Danmark gennem generationer.
- Folkekirken har altid været god til at se danskernes forskellige behov og at være relevant for dem på mange forskellige måder. Det er sådan set bare det, vi skal forsætte med, når det gælder nydanskere. Fx kan studerende fra andre lande have behov for, at kirken fungerer som en stedfortrædende familie, og for dem kan folkekirken for engelsktalende være et relevant fællesskab. Nogle nydanskere fra østeuropæiske lande er interesserede i at få konfirmeret deres børn i folkekirken, så børnene er en del af skoleklassens fælles konfirmandforberedelse. Begge behov og mange flere skal vi gerne kunne rumme, siger Berit Weigand Berg.
Nydanskere skal mødes som alle andre borgere i sognet
- Set med mine øjne skiller nydanskere sig ikke nødvendigvis ud som en gruppe, der skal have en særlig ydelse fra folkekirken. De er først og fremmest mennesker som alle andre i sognet, siger hun.
Hun foreslår, at kordegnen bliver klædt på til at hjælpe forskellige lokale nydanskere med diverse attester på lige fod med andre borgere, der kommer på kirkekontoret for at få hjælp. På samme vis skal medarbejderne på kirkegården kende til andre kulturelle skikke og begravelsestraditioner blandt nydanskere, så de er i øjenhøjde med de pårørende til en nydansker, der skal begraves.
Folkekirken lever af gensidig generøsitet
Ifølge Berit Weigand Berg lever folkekirken af gensidig generøsitet og af, at idéer vandrer rundt i folkekirken. Fx har idéen ”Natkirke” spredt sig fra København til mange sogne, der ofte finder deres helt egen udgave af Natkirke, som passer til den lokale menighed.
- På samme måde skal vi dele de gode idéer om migrantsamarbejde. Hvis du spørger mig, er det vigtigt, at der er let adgang til samtalen om og delingen af de gode idéer. Ikke kun blandt dem, der allerede er rigtigt dygtige, men også blandt dem, der står foran noget, som for dem er helt nyt. En måde det kan ske på er gennem ”handlingskampagner” med fokus på noget, vi kan gøre sammen. Erfaringen viser, at det er disse kampagner, hvor vi inviteres ind til at gøre noget sammen med nogen, der har gjort det før, der flytter os. Samme effekt har skriftlige kampagner ikke, forklarer hun.
- Almindeliggørelse har i mine øjne nået et godt niveau, når sognene internt hjælper hinanden i gang med at gøre noget, som alle let afkoder som ”rigtig” kirke. Så er vi nemlig ikke bange for det længere, siger Berit Weigand Berg.
Det nationale og stifternes migrantsamarbejde er din medspiller
Arbejdet med ”almindeliggørelse” fortsætter i de kommende år og Berit Weigand Bergs toårige arbejde i Folkekirkens Migrantsamarbejde er en væsentlig del af grundlaget for det. I et temanummer fra december 2024 af Kirkefondets Magasin ”Kirken i dag”, belyser hun – og andre med viden og erfaringer på området - mange forskellige aspekter af migrantsamarbejdet og ”almindeliggørelsen”.
Flere af artiklerne fra temanummeret kan også tilgås via nyhedsartikler på Det mellemkirkelige Råds hjemmeside www.interchurch.dk