Fortsæt til hovedindholdet
Aktiviteter
Trosfrihed - forfulgte kristne
biblen

Projekt trosfrihed - forfulgte kristne

Folkekirken har fokus på trosfrihed og forfulgte kristne. Denne side stiller ressourcer til rådighed for menigheder og enkeltpersoner, der ønsker at arbejde med, hvordan vi som kirke og kristne kan fremme religionsfrihed og støtte forfulgte trosfæller.

Folkekirken har som majoritetskirke en særlig forpligtelse til at vise hensyn til minoritetskirkerne og andre religiøse samfund, for at religionsfriheden kan sikres. Fra tid til anden udfordres folkekirken også fra forskellige sider til at engagere sig i forholdene for kristne mindretal i andre lande. Der findes allerede flere frie, folkekirkelige organisationer, som beskæftiger sig med netop forfulgte kristne, især missionsorganisationer. Dette arbejde har traditionelt haft sit udspring i den missionsengagerede del af folkekirken, og traditionelt har den været mere rettet ud mod verden end ind mod sognet, idet man har rejst ud for at hjælpe, og har foretaget arbejdet ude i verden.

Målet for Det mellemkirkelige Råds arbejde med tros- og religionsfrihed er, at sogne og stifter skal have de bedste muligheder for selv at opstarte initiativer, som kan de kan bistå forfulgte og undertrykte kristne i andre dele af verden med, samtidig med at de virker til oplysning i sogne og stifter om virkeligheden for andre kristne. 

 

folk der sidder med bøjet hoved foran korset

Hvilken rolle spiller Danmark i forhold til den internationale indsats for tros- og religionsfrihed?

Læs mere om de forskellige initiativer fra dansk side

International indsats imod kristenforfølgelser

Hvad bliver der gjort internationalt for at bekæmpe forfølgelse af religiøse mindretal. 

Hvad er det, I taler om?

Nyttig og overskuelig udgivelse fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd: Lynguide til religionsfrihed.

Guiden giver en grundlæggende introduktion til

  • hvad religionsfrihed betyder
  • hvorfor det er vigtigt at værne og beskytte denne frihed
  • hvilke begrænsninger der er omkring udøvelse af religionsfriheden.
Lyn guid til religionsfrihed

Forståelse af og arbejde med trosfrihed begynder med at læse denne korte introduktion. Læs den og brug den i menighed, højskole, folkeskole m.v. som introduktion til emnet. Kan hentes online (klik billedet) og bestilles her.


"Tavshed i mødet med det onde er ondt i sig selv. Gud vil ikke regne os for skyldfri. At lade være med at tale svarer til at tale. At lade være med at handle svarer til at handle."

Dietrich Bonhoeffer