Du er meget velkommen til at kontakte folkekirkens ukrainekonsulent Vicka Mortensen på e-mail vm@interchurch.dk eller mobil 51334440 for yderligere vejledning og inspiration.
1. Læg lokaler til
Lokale foreninger, institutioner og ukrainske grupper kan i nogle tilfælde mangle lokaler at mødes i til aktiviteter, som de selv står for. Mange steder har man stillet sognehuset til rådighed og dermed skabt tæt kontakt og samarbejde med ukrainere lokalt.
2. Sprogcafé
Det kræver ikke særlige undervisningskompetencer at starte en sprogcafé. En sprogcafé træder ikke i stedet for den offentligt udbudte og professionelle sprogundervisning på sprogcentrene, men er et supplerende tilbud, hvor udlændinge kan træne deres danske sprog og få hjælp til deres lektier i danskundervisningen. Se en kort informationsfolder om sprogcaféer og find flere idéer og materialer om sprogcaféer her.
Foto: Mindspring, Vor Frelsers Kirke
3. Psykosociale indsatser
Mange fordrevne ukrainere har oplevet krigshandlinger på nært hold eller er ramt af krigens rædsler på anden måde. Disse oplevelser kan have stor indvirkning på de fordrevnes hverdag og begrænse deres mentale trivsel og udfoldelsesmuligheder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på psykosociale behov blandt de ukrainske fordrevne, ligesom det er en god ide at klæde frivillige, som er i kontakt med ukrainske fordrevne, på til at håndtere dette. Her er nogle steder, hvor du kan finde velafprøvede koncepter og viden:
- Center for Tro, Tab og Traumer tilbyder uddannelse Bibelsk Sjælesorg, som er et internationalt anerkendt samtalekoncept.
- Mindspring er et program under Dansk Flygtningehjælp, som består af gruppeforløb for forældre, unge eller seniorer samt sekundært traumatiserede børn. Læs fx hvordan de gjorde i Vor Frelsers Kirke i Vejle.
- På www.traume.dk kan du læse mere om traumer og traumebehandling.
4. Fritidstilbud til børnene
De kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og spejderforeninger kan potentielt spille en stor rolle for ukrainske børn og unge. For at forældrene kan få kendskab til tilbuddene og blive trygge ved at sende deres børn derhen, kræver det, at der findes informationsmaterialer på ukrainsk, at de får forklaret hvad aktiviteterne går ud på, og måske også at en dansk kontaktperson tager dem i hånden til at starte med.
5. Fællesspisning
Arranger en dansk-ukrainsk eller international fællesspisningsaften i sognegården. Alle kan komme med en ret fra deres hjemland - eller man kan lave maden sammen. I løbet af aftenen kan der være kulturelle, musikalske eller andre kreative indslag fra forskellige kulturer. Husk, at det er lettest at få folk med, hvis arrangørgruppen også er internationalt sammensat.
6. Kreative og kulturelle aktiviteter
Kreative aktiviteter kan have en terapeutisk effekt på mennesker i krise, når ordene ikke rækker. Ved at tilbyde kreative aktiviteter kan folkekirken spille en vigtig rolle for de ukrainske fordrevnes trivsel og udfoldelse. Malerværksted, strikkeklubber og kor/musik er eksempler på aktiviteter, som mange ukrainere gerne vil deltage i. Ud over kreativ udfoldelse, så er det også populært med kulturelle tilbud som fx filmaftener og bogklubber, som har fokus på film og litteratur fra Ukraine.
7. Venskabskontakter
Mange ukrainere søger et dansk netværk og vil gerne mødes én-til-én med danskere, hvor de både kan træne sproget, tale om den danske kultur og tale om spørgsmål af fælles interesse. Der er mange kvinder med børn blandt de ukrainske fordrevne. Især en dansk familie eller en kvinde med erfaring som forælder kan være guld værd for en ukrainsk mor, som forsøger at forstå opdragelse i en dansk sammenhæng.
8. Indsamlinger, markeder og støttekoncerter
Mange ukrainere vil hellere end gerne arrangere indsamlinger, markeder og støttekoncerter til fordel for forskellige formål i deres hjemland, men mangler bygninger til det. I den forbindelse kan en kirke lægge lokale til og måske stille med en eller to personer i en planlægningsgruppe, som så også i fremtiden kan fungere som kontaktperson mellem menigheden og den lokale ukrainske gruppe, hvis der skulle være potentiale for yderligere fælles tiltag.
Foto: Hanne Byskov, Lem Kirke
9. Fælles markering af højtider eller mærkedage
Ukrainere elsker fester. Jul, påske og nytår er tre meget afholdte højtider i den ukrainske kultur, som med fordel kan markeres sammen med ukrainere kirkeligt eller blot socialt. Andre dage som fx Skt. Nikolaus dag den 19. december og Ukraines uafhængighedsdag den 24. august er også i meget høj kurs blandt ukrainere. Vær opmærksom på, at nogle ortodokse ukrainere har skiftet til den europæiske kirkekalender, så fx julen er sammenfaldende med den danske.
- Vejledning til markering af fastelavn sammen med ukrainere
- Vejledning til markering af årsdagen for invasionen sammen med ukrainere
- Vejledning til markering af jul sammen med ukrainere
- Vejledning til markering af påske sammen med ukrainere
10. Hold kirken åben og brug ikoner
Mange ukrainere er ortodokse og vant til at kirken er et åbent rum, hvor man kan gå ind og være i stilhed. Ikoner og lystænding er meget brugt i ortodoks tradition og vinder også indpas i folkekirken. For at skabe genkendelighed for ukrainere, når de træder ind i kirkerummet, kan man lægge ikoner i postkortformat i våbenhuset eller opstille et ikon og give mulighed for at tænde et lys ved indgangen til kirkerummet. Hvis man vil give det et dansk islæt, kan man bruge ikoner af danske figurer så som Nordens apostel, Den hellige Ansgar, eller Danmarks skytshelgen, Den hellige Kong Knud.
Hos Kirkefondet kan man købe spiritualitetsæsker med ikoner og kors til våbenhuset.
11. Ansættelse eller praktik
Mange ukrainere kan varetage jobs, som er efterspurgt i folkekirken. Mange ukrainere er musikalske og vil med lidt hjælp til det sproglige og liturgiske blive fremragende kirkemusikere og organister. Andre vil kunne blive gode gravere eller kirketjenere. Hvis man ikke har mod på at ansætte ukrainere i ordinær ansættelse, så kan man starte med et praktikforløb eller benytte den særlige ordning med integrationsgrunduddannelse (IGU).
