Østeuropæisk indvandring
I 2007 ramte den største bølge af østeuropæisk indvandring Danmark, da Bulgarien og Rumænien kom med i EU. Det var god timing, da der samtidig var manglende arbejdskraft i landbrugssektoren. Særligt rumænerne var interesserede i at komme til Danmark og arbejde. Sammen med ukrainere og brasilianere udgør de 40% af arbejdskraften, og er de tre største hovedgrupper af udlandsarbejdere i landbruget (KL-rapport, 2017).
Før i tiden kom østeuropæerne for at arbejde et par år og derefter tage hjem. Det har ændret sig. Nu kommer de og slår sig ned. Hvor man før tog hjem, hvis man blev syg, bliver det danske sundhedsvæsen nu brugt. De får også ofte børn og bruger skolesystemet. Der er altså tillid til systemet.
Fremtidens udfordring for landbruget er dog, at mange andre erhverv også har fået øje på den østeuropæiske arbejdskraft. Så flere søger i stigende grad andre steder hen.
Østeuropæiske migranter i Danmark arbejder primært i landbrugssektoren, men der er i stigende grad problemer med at beholde deres værdifulde kompetencer i Danmark. KL-rapport, 2017.
Kulturligheder og forskel
Mange østeuropæere føler, at her i Danmark, lige fra vuggestue/børnehave, bliver folk opdraget til at være selvstændige og tage stilling. Hjemme bliver man opdraget til at skulle have den holdning, læreren har.
Nogen værdsætter ligeværdighed. Men man skal tænke på, om man stiller et spørgsmål til en, der er opvokset i et hierarkisk læringssystem, fordi hvis vedkommende ikke kan svare, så udstiller man dem.
Ortodoksi og østeuropæisk kristendom
Østeuropæere er ofte katolske eller ortodokse og derfor er det ikke nødvendigvis folkekirken som bliver deres nye kristne base. Det er dog oplagt at folkekirken er medspiller som indgang til den danske kultur og tværkirkeligt samarbejde.
