Det kan være svært at finde rundt i de forskellige begreber og definitioner omkring migration. Ord kan desuden opfattes forskelligt og have bibetydninger, som nogen finder fremmedgørende eller direkte stødende. For hvor længe skal man egentlig have mærkatet migrant? Og hvilke politiske undertoner ligger der i ordet migranter?
På baggrund af de spørgsmål omkring definitioner, som vi møder, og på baggrund af feedback omkring opfattelsen af centrale begreber, har vi drøftet spørgsmålet om terminologi og inddraget fagpersoner, myndigheder, erfaringer fra andre kirker i Europa samt personer, der selv har migrantbaggrund.
Efter at have undersøgt spørgsmålet nærmere og konsulteret med andre på området, kan vi opsummere erfaringerne i følgende punkter:
Der er ikke enighed hos hverken myndigheder, fagpersoner eller kirker i forhold til sprogbrug vedrørende migranter, ligesom der heller ikke er enighed blandt migranter selv.
Sprogbrug er ikke neutralt. De fleste begreber og definitioner er forbundet med bestemte interesser og perspektiver, som peger på dybereliggende og vigtigere problemstillinger.
Sprogbrug må afhænge af konteksten. En juridisk tekst, en statistisk oversigt, et domænenavn og en nyhedsartikel stiller forskellige krav om brug af terminologi, ligesom det har betydning, hvilken målgruppe vi henvender os til.
Spørgsmålet om terminologi kan ikke afklares én gang for alle, men må løbende vurderes kritisk i lyset af forandringer i samfundet og i sproget.
Folkekirkens Migrantsamarbejdes rolle er ikke at fastlægge et fælles sprogbrug eller definitioner, men vi kan kvalificere og bevidstgøre kirkelige aktører om de forskellige begreber og overvejelser bag. Nedenstående oversigt er derfor ikke ment som en facitliste, men som en hjælp til denne bevidstgørelse.
Det følgende citat om begrebet migrantmenighed fra en af de internationale eksperter, vi konsulterede, udtrykker sagen klart: ”Jeg ville nok ikke bruge for meget tid på definitioner. Det er naturligvis nødvendigt at gøre opmærksom på udfordringerne omkring terminologi, men derfra bør man nok gå direkte videre til at arbejde med de spørgsmål, som netop gør fælles definitioner så svære”.
Nedenstående beskrivelse skal ses i det lys.
Begreber og definitioner
Migrant
Der er ikke nogen internationalt anerkendt eller juridisk definition af ordet migrant. Det bruges både som en overkategori til at betegne enhver, der er flyttet fra sit hjemsted uanset årsag, og som en modkategori til flygtninge til at betegne personer, som migrerer af andre grunde end flugt.
I Folkekirkens Migrantsamarbejde bruger vi primært betegnelsen i den første betydning som en overkategori, hvor det betegner alle, der er migreret, fx arbejdstagere, studerende, familiesammenførte eller flygtninge.
Migrantmenighed
Den mest brugte betegnelse for kristne menigheder med en anden sproglig og kulturel herkomst end dansk. Definition omfatter alle slags kirkesamfund, både protestanter, katolikker og ortodokse.
I 2009 gennemførte Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Kirkernes Integrations Tjeneste og Tværkulturelt Center en kortlægning af migrantmenigheder i Danmark, hvor følgende definition blev vedtaget: ”Ved migrantmenighed forstås en kristen menighed på mindst 10 voksne, der jævnligt holder gudstjeneste eller lignende på et andet sprog end dansk ved en præst/leder, der ikke er født i Danmark.” Denne definition bliver stadig brugt, men udfordringerne ved den er blevet tydeligere med tiden, fx i forhold til internationale menigheder, hvor præsten er efterkommer eller har dansk oprindelse.
Når det er muligt, taler vi hellere om ”menigheder med en anden sproglig og kulturel herkomst end dansk”. Ofte vil det dog være en alt for lang betegnelse til at det er praktisk muligt, og derfor bruger vi det mere populære begreb migrantmenigheder.
Migrantpræst
Ordet migrantpræst er typisk blevet brugt om en præst i en migrantmenighed. Men de senere år er det også blevet brugt om danske præster i folkekirken, som har målgruppen af migranter som særligt arbejdsområde.
Herkomst
Når der tales om herkomst, skelnes mellem indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse.
Se mere hos Danmarks Statistik.
Oprindelse
Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
Oprindelsesland for personer med udenlandsk oprindelse defineres ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Se mere hos Danmarks Statistik.
Efterkommer
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Se mere hos Danmarks Statistik.
Indvandrer
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Se mere hos Danmarks Statistik.
Nydansker
Nydansker er ikke et fast defineret begreb. Vi bruger begrebet mere løst om dem i den danske befolkning, som har rødder i andre lande, uden at definere nærmere hvor langt tilbage disse rødder går.
Expat
En expat er egentlig blot en person, der bor i et andet land end sit eget. Det bruges dog ofte til at omtale de mere ressourcestærke og højtuddannede migranter, der er kommet for at arbejde, ofte i en midlertidig periode.
Internationals
Internationals dækker i store træk det samme som expats men opfattes af nogen som et mere neutralt og inklusivt begreb.
Flygtning
Flygtning er et juridisk begreb, der betegner en person, som opfylder de juridiske kriterier defineret i FN’s Flygtningekonvention af 1951.
Asylansøger
En asylansøger er en person, som har forladt sit hjemland og søger om flygtningestatus. Man er asylansøger så længe ens sag er i proces og man derfor (endnu) ikke er anerkendt som flygtning.
Fordreven
Personer, som er fordrevet fra deres hjem, men som ikke opfylder de juridiske betingelser i Flygtningekonventionen. Vi benytter fx begrebet til at betegne de ukrainere, som på grund af krigen i Ukraine har forladt deres hjem og fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven.
