Folkekirkens biskopper udsendte i 1994 Fællesudtalelsen fra Porvoo til høring i alle folkekirkens menighedsråd. Efter endt høring i menighedsrådene konkluderede biskopperne på et møde i august 1995, at der ikke var den tilstrækkelige opbakning til, at folkekirken kunne tilslutte sig Porvoo Erklæringen.
Begrundelsen for ikke at tilslutte sig Porvoo i 1995 var bl.a., at Den engelske Kirke på daværende tidspunkt ikke anerkendte kvindelige biskopper og dermed heller ikke præster ordineret af en kvindelig biskop. Der var endvidere en bekymring over den store betydning, som bispeembedet har i Fællesudtalelsen fra Porvoo. Det satte spørgsmålstegn ved, om de andre kirker rent faktisk anerkendte Den danske Folkekirke med dens eksisterende kirkeordning, som fx indebærer lejlighedsvise ordinationer foretaget af en domprovst i biskoppens fravær.
På trods af folkekirkens nej til Porvoo i 1995, har folkekirken deltaget som observatør fra starten til i dag. Det har i praksis betydet, at folkekirken har været repræsenteret ved de fleste møder i Porvoo-regi gennem alle årene.
Fra forhandlinger mellem folkekirken og anglikanere om Porvoo, Kastrup, 2009.
Meget har imidlertid ændret sig siden 1995: De anglikanske kirker anerkender fx i dag ordinationer foretaget af kvindelige biskopper eller en domprovst som biskoppens stedfortræder. Disse forhold betød, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd 2009 besluttede at tiltræde Porvoo Erklæringen, efter at biskopperne forinden var blevet hørt om det teologiske indhold heri.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd har sit mandat til at træffe denne type afgørelser fra Kirkeministeriets bekendtgørelse om Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde, som siger (§ 1): "Det mellemkirkelige Råd har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan og herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer."
Side 4/8 Næste >>
