Porvoo Erklæringen består af to dele: 1. del udtrykker den gensidige anerkendelse af hinandens kirker, mens 2. del beskriver de praktiske konsekvenser af denne anerkendelse.
Porvoo Erklæringen – 1. del
På grundlag af vores fælles forståelse af kirkens væsen og opgave, vores grundlæggende enighed i troen og vores enighed om, at bispeembedet tjener kirkens apostoliske karakter, således som dette er indeholdt i afsnittene II-IV i Fællesudtalelsen fra Porvoo, vil vi, Den danske Folkekirke, Den engelske Kirke, Den estiske evangelisk-lutherske Kirke, Den evangelisk-lutherske Kirke i Finland, Den evangelisk-lutherske Kirke i Island, Den irske Kirke, Den evangelisk-lutherske Kirke i Letland, Den evangelisk-lutherske Kirke i Litauen, Den norske Kirke, Den skotske episkopale Kirke, Den svenske Kirke og Kirken i Wales, udtrykke følgende anerkendelse og engagement:
a. Vi anerkender:
i. hinandens kirker som kirker, der hører til Jesu Kristi ene, hellige, almindelige og apostoliske kirke, og som i sandhed tager del i Guds folks apostoliske sendelse;
ii. at Guds ord forkyndes autentisk i vore kirker, og at dåbens og nadverens sakramenter forvaltes ret;
iii. at alle vore kirker bekender den fælles apostolske tro;
iv. at vore respektive ordinerede embeder er givet af Gud som redskaber for hans nåde, og at disse embeder ikke blot har del i Åndens indre kaldelse, men også i Kristi befaling gennem hans legeme, kirken;
v. at det personlige, kollegiale og fællesskabsbaserede tilsyn (episkopé) i forskellige former findes og udøves i alle vore kirker, i kontinuitet af apostolisk liv, mission og tjeneste;
vi. at bispeembedet værdsættes og er bevaret i alle vore kirker som et synligt tegn, der giver udtryk for og tjener kirkens enhed og kontinuitet i apostolisk liv, mission og tjeneste.
Porvoo Erklæringen – 2. del
b. Vi forpligter os til:
i. at tage del i hinandens liv i mission og tjeneste, at bede for og med hinanden og at dele vore ressourcer;
ii. at byde hinandens medlemmer velkommen til at modtage sakramenterne og andre pastorale tjenester;
iii. at betragte døbte medlemmer fra alle vore kirker som medlemmer i vor egen kirke;
iv. at byde udlandsmenigheder velkommen til at deltage i de lokale kirkers liv til gensidig berigelse;
v. at modtage personer, der er viet af en biskop i en hvilken som helst af vores kirker som biskop, præst eller diakon, til – efter indbydelse og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning – at gøre tjeneste i det samme embede i den modtagende kirke uden re-ordination;
vi. normalt at invitere hinandens biskopper til at deltage i håndspålæggelsen ved bispevielser som et tegn på kirkens enhed og kontinuitet;
vii. at arbejde for at nå frem til en fælles forståelse af det diakonale embede;
viii. at oprette egnede former for kollegial og rådgivende konsultation i centrale spørgsmål, der angår tro og kirkeordning samt kirkernes liv og tjeneste;
ix. at opmuntre til konsultationer mellem repræsentanter for vore kirker og at fremme den gensidige læreproces og udveksling af ideer og information om teologiske og pastorale forhold;
x. at oprette en kontaktgruppe, som kan fremme kirkernes vækst gennem vores fællesskab, og som kan samordne arbejdet i overensstemmelse med denne aftale.
Side 7/8 Næste >>
