Forholdet mellem lutherske og anglikanske kirker i Nordeuropa har gradvist udviklet sig gennem flere årtier. Der har således eksisteret nadverbords- fællesskab mellem Den danske Folkekirke og den anglikanske kirke i England siden 1956 hvilket betyder, at medlemmer af de to kirker er velkomne til at deltage i nadveren i hinandens kirker.
I 1980'erne startede drøftelser mellem de lutherske og anglikanske kirker i Nordeuropa for at undersøge mulighederne for at udvide det eksisterende nadverbordsfællesskab til at omfatte en generel anerkendelse af hinandens kirker som sande kirker og hinandens embeder som sande embeder.
Den største forhindring i disse drøftelser var diskussionen om den såkaldte "apostolske succession". Traditionelt har de anglikanske kirker sat lighedstegn mellem den apostolske succession og den historiske bisperække, således at det kun var kirker, som havde en ubrudt bisperække, der kunne føres tilbage til oldkirken, som kunne anerkendes som sande kirker.
Det nye i drøftelserne mellem de lutherske og anglikanske kirker i Nordeuropa var imidlertid, at den "apostolske succession" af alle parterne blev forstået i en meget bredere betydning nemlig som en kontinuitet i hele kirkens liv og virke. Det betød, at de anglikanske kirker for første gang kunne anerkende ordinationer foretaget i kirker uden en ubrudt bisperække (som fx Den danske Folkekirke). Den historiske bisperække ses ikke længere som en forudsætning for at være sand kirke, men bispevielsen er derimod et synligt tegn på kirkens enhed.
Kirkerne blev ikke enige om alle teologiske spørgsmål, men de blev enige så vidt, at de kunne anerkende hinanden og hinandens embeder som sande kirker og sande embeder. Drøftelserne blev afsluttet i den finske by Porvoo i 1992, hvor færdiggørelsen af Porvoo Erklæringen blev markeret ved en gudstjeneste i Porvoo Domkirke, som siden har lagt navn til samarbejdet. Porvoo Erklæringen blev underskrevet i 1996.
Det teologiske grundlag i den opnåede enighed blev formuleret i "Fællesudtalelsen fra Porvoo". Selve "Porvoo Erklæringen", som de deltagende kirker skriver under på, udgør sidste afsnit af Fællesudtalelsen.
Side 3/8 Næste >>