Det kan være en god ide at orientere jer lidt om kultur og omgangsformer i det land, I har kontakt med, og være opmærksom på områder, hvor der typisk kan være forskelle, man ikke lige opdager, og som måske kan give anledning til konflikter.

Gaver

Kanaliser pengegaver gennem en organisation, så pengene ikke er det direkte forbindelsesled mellem menighederne. Pengegaver kan være et gode, men også risikere at ødelægge det ligeværdige forhold og virke nedværdigende.

Der er også forskel på, hvordan man giver og modtager gaver. Skal man fx pakke gaven op, når man modtager den, eller bør man vente med det til bagefter?

Humor

Mennesker griner af mange af de samme ting. Men der er også forskelle fra et land til et andet. Vær varsom med ironi og sarkasme, som mange danskere ofte bruger. Andre steder i verden opfattes det ikke humoristisk.

Politik

I visse lande og områder må man tage hensyn til den politiske situation. Der kan for eksempel være en række emner og spørgsmål, som borgerne i landet ikke vil kommentere eller svare på af frygt for konsekvenserne, hvis myndighederne får kendskab til, hvad de har sagt.

Formelt eller uformelt?

I Danmark er vi vant til at omgås hinanden meget afslappet og uformelt. Det gælder også ofte i kontakten til myndighedspersoner og for den sags skyld præster og biskopper.

I andre lande hersker en mere formel kultur, hvor der forventes en langt større respekt og ærbødighed overfor autoriteter, herunder ikke mindst kirkelige overhoveder.

Titler og overholdelse af etiketteregler spiller en stor rolle. Status er forbundet med alder, køn og placering i organisationen. Familiebaggrund og uddannelsesniveau spiller en relativt stor rolle.

Typisk finder man formel kultur i de fleste europæiske lande, i Middelhavslandene, Latinamerika og Asien.

I den uformelle kultur er der derimod lighed i organisationen. Typisk uformel kultur findes i lande som Australien, Danmark, Norge, Island, USA, Canada.

Læs mere om kulturmøde

Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen har skrevet to bøger som begge giver nogle meget brugbare beskrivelser af forskellige karakteristika for forskellige kulturer, teoretisk indgang kulturel betinget adfærd, etc. Se litteraturlisten.

• Kortlæg jeres kriterier, motivation og forventninger før I etablerer kontakt.
• Benyt jer af personlige kontakter.
• Udpeg en kontaktperson til at sikre kontinuiteten. Husk at finde en ny, hvis den gamle stopper.
• Vær realistisk i valg af venskabsmenighed. Vurder de sproglige og økonomiske barrierer.
• Forvent ikke for meget af kontakten. Det er ikke sikkert der reageres på henvendelser dagen eller ugen efter. Vi har forskellige kulturer, og ressourcerne kan i mange kirker være sparsomme.
• Prioriter det personlige møde mellem mennesker.
• Husk altid før udvekslingsbesøg at tjekke krav om visum, vaccination, forsikring mv.
• Det er godt at ”dokumentere” besøget med fotografering, men fotografér med omtanke.
• Vær bevidst om den ambassadør-rolle, man altid vil få tildelt som udenlandsk gæst. Husk, at I er repræsentanter for jeres kirke.
• Husk oplysningsarbejdet. Fortæl om venskabskontakten på hjemmesiden, i kirkebladet og i stiftsavisen. Brug også de lokale aviser.
• Husk at der kan søges økonomisk støtte hos Stiftsrådet eller de mellemkirkelige udvalg. Overvej også kollekter, lokale sponsorer, fonde, indsamlinger osv.
• Kanalisér pengegaver gennem en organisation, så pengene ikke er det direkte forbindelsesled mellem menighederne.
• Vær opmærksom på og diskutér nye muligheder for at udvikle kontakten.
  Søg evt. samarbejdsmuligheder med andre sogne, i stiftet eller provstiet. Det kan mindske økonomiske udgifter og give hjælp til praktiske opgaver.