Missionen midt iblandt os 

Bog anmeldelse af Jonas Adelin Jørgensen, MKR. 2024

Kan det nogensinde lykkes at skrive en historisk velinformeret og missionsteologisk indsigtsfuld bog om et land og en nations møde med og videregivelse af kristendommen gennem 1.000 år? Historiker med særligt kendskab til missionshistorien Mogens Mogensen har sat sig for opgaven i sin nyeste bog om hvordan kristen mission i samvirke med folk, politiske strømninger, økonomisk udvikling og samfundstænkning har formet og er blevet formet i Danmark.

Bogen er inddelt i syv perioder, som strækker sig fra de første møder med kristendommen i folkevandringstiden, hvor både keltiske, angelsaksiske og frankiske missionærer kom til Danmark. Den frankiske missionær Ansgar fik som bekendt en nøglerolle i kristningen af det danske område, og i det følgende århundreder blev Danmark en del af det kristne Europa. I den første tid efter overgangen til kristendommen opbyggedes et kristent samfund med en stærk centralmagt præget af de mange nye kirkebyggerier og klostre. På reformationstiden blomstrede missionsbestræbelserne i forhold til genkristningen af samfundet, og en stærk bevidsthed om grænserne for mission udviklede sig i ortodoksien under indtryk af kaldstanken. Med pietismens fremkomst i 1700-tallet og den begyndende danske kolonialisme rykkede tværkulturel mission ind i centrum af kirkens bestræbelser, både i form af den danske hallensiske statspietisme og den eksporterede pietistiske mission i de danske kolonier i Afrika, Caribien og Grønland. Med 1800-tallets folkelige vækkelsesbevægelser i form af gudelige forsamlinger, grundtvigianismen, indre mission og baptismen kom der andre missionsimpulser til Danmark. Ved overgangen til 1900-tallet voksede en dansk bevidsthed om deltagelse i den kristne verdensmission frem med missionsselskaber som DMS, Santalmissionen, Sudanmissionen, Brødremenigheden, Luthersk Missionsforening og Evangelisk Luthersk Missionsforening. Den sidste og nuværende fase af missionshistorien befinder vi os stadig i, nemlig mission i den moderne postkoloniale verden.

I Mogensens gennemgang af motiver and aktører i missionshistorien udkrystalliserer sig en række motiver for engagement i mission på tværs af de syv perioder, som er gennemgået ovenfor. Det første og vigtigste motiv for mission er frelse, forstået som en overbevisning om nødvendigheden af omvendelse til tro som nødvendig for eskatologisk frelse. Men også forståelser af kald – Guds kald – og køn – andre muligheder for kvinder i mission end i det omgivende samfund – har spillet interessante roller i den danske missionshistorie. Lægfolkstradition og salmesang er to andre vigtige motiver i den danske mission, og endelig har sociale forandring og samfundsmæssig udvikling – om end med forskelligt resultat - også spillet en rolle i alle syv perioder.

Endelig udarbejder Mogensen en oversigt over de vigtigste modeller for mission gennem tiden. Historisk spænder modellerne fra de baltiske missionskorstogs tvangskristning til de mere moderne diakonale og holistiske modeller for mission. Relationsbygning og udsendelsen af missionærer er to modeller som gennem alle perioder har været vigtige, og som nok kan give et fingerpeg om at mission aldrig er lykkedes uden relationsbygning og uden at missionærer har krydset geografiske og kulturelle grænser.

Bogen er sammen med få andre danske udgivelser – først og fremmest Daniel Henschens bog Da danskerne ville omvende verden fra 2019 – med til at give en historisk indføring i hvad der har drevet kristne missionærer til, i og fra Danmark gennem tiderne. Danmark har aldrig være isoleret, heller ikke i missionshistorisk forstand, men har modtaget impulser fra Tyskland, England og de nordiske lande. Disse impulser og forståelser af mission er blevet omsat og har fået retning blandt danskere og af danskere, som så igen har båret kristen mission videre. Det i missionsteologisk forstand fortjenstfulde og specielle ved Mogensens bog er at han kombinerer den minutiøse historiske gennemgang med en mere systematisk diskussion af missionens motiver og modeller. Det gør Mogensens bog unik, og den fortjener at blive læst netop fordi vi har brug for at forstå hvordan missionen er midt iblandt os, både i historisk og i teologisk forstand. Mission er det, som hele tiden er på spil i mødet mellem troende mennesker, og uden en kritisk og selvkritisk refleksion over missionens former eller modeller, ender vi alt for let med fordømmelse eller blåstempling af historiske epoker og os selv.

Læs uddrag