Andelen af verdens kristne vokser– det samme gør forskelligheden
Hvordan kan man arbejde for enhed på tværs af kirkelige og kulturelle forskelle? Ved at skabe “safe spaces” hvor man på lige fod deler trosfortællinger med hinanden, forklarer ledelsen i Global Christian Forum, som sidste uge gæstede København
Casely Essamuah, 27. April 2018, Bogotá, Colombia. Foto: Albin Hillert, WCC.
”Kristendom er en ikke-vestlig religion længere.” Det opsigtsvækkende budskab gav Wesley Granberg-Michaelson, da han gæstede København i sidste uge. Og det er ikke bare en løs påstand grebet ud af den blå luft. Granberg-Michaelson er formand for Global Christian Forum og har en betydelig erfaringsbaggrund inden for internationalt økumenisk arbejde.
Et globalt samtaleforum
Global Christian Forum er et nu 25 år gammelt barn af Kirkernes Verdensråd og er et forsøg på at danne et forum, hvor de store dele af kristenheden, der ikke er en del af de gamle økumeniske organisationer, kan finde et rum, hvor der kan bygges tillid og føres samtale. Forum’et består af fire ”hovedsponsorer”: Kirkernes Verdensråd, Den katolske Kirke, Evangelisk Alliance og Pinsekirkernes Verdensfællesskab.
I selskab med Casely Essamuah, generalsekretær i Global Christian Forum, mødtes han med Det mellemkirkelige Råd, Danske Kirkers Råd og udvalgte præster og talte om hvor majoriteten af verdenskristenheden (det globale syd) bevæger sig hen i disse årtier.
Kristendommen vokser
Som Granberg-Michaelson kan fortælle, vokser andelen af verdens kristne hastigt – og meget hastigere end den etablerede økumeniske bevægelse kan følge med. I folkekirken og i økumeniske organisationer er man vant til at orientere sig i forhold til historiske kirker som den katolske kirke, ortodokse og protestantiske kirker. Men væksten af kristne ligger især hos nye, uafhængige eller pentekostale kirker. Og de kirker er man kun i meget begrænset grad i kontakt med.
Hovedvægten af verdens kristne ligger geografisk på den sydlige halvkugle – i særdeleshed i Afrika. 25 % af verdens kristne er afrikanere. Fremskrivninger tyder endda på at andelen kan komme op på 40 %. I Asien vokser kristendommen også. Ikke mindst i Kina vokser kristendommen hastigt. Ligeledes vokser andelen af kristne i Sydamerika, især i nye og pentekostale kirker. Sidstnævnte står for en betydelig del af væksten, faktisk næsten en fjerdedel af verdens kristne.
I Danmark er vi vant til at se kristendom identificeret som folkekirken, og så er der et par andre kirkeretninger ved siden af. Hvis man ser på verden, findes der en uoverskueligt stor mængde af forskellige kirker. Ifølge World Christian Encyclopedia er der i 2020 angivet, at der nu er 45.000 forskellige kirker og kirkesamfund.
Pluralisme og enhed
I Bibelen står der at vi er kaldet til at være ét – til at være ét legeme. Men hvordan kan vi være det, når kirken er splittet op i så mange kirker? Det har Global Christian Forum et bud på. Man advokerer for en ”open space” tilgang, hvor man taler frit med alle kristne - også dem, vi normalt ”glemmer” at tale med i de etablerede økumeniske sammenhænge - blandt andet de mange nye og uafhængige kirker, de unge kristne, kvinder samt migrantkirker.
Casely Essamuah, 27. April 2018, Bogotá, Colombia. Foto: Albin Hillert, WCC.
På samme måde som der i verden er en stor mangfoldighed af kirker, er der også i Danmark en tilvækst af mange nye kirker – ikke mindst på grund af mange nytilkomne kristne fra andre kirketraditioner og kulturer. Granberg-Michaelson mener, man bør se de nye vilkår, indvandringen byder, som en mulighed. ”Guds strategi for mission er migration,” påpeger han og tilføjer: ”Enhver kristen migrant er en potentiel missionær.”
Den kulturelle og kirkelige pluralisme er både en mulighed og en udfordring. For man er samtidig nødt til at have en vis opmærksomhed på kulturforskelle når man mødes på tværs af kirker. Man kan lægge nok så mange planer for økumenisk samarbejde mellem forskellige kirker, men det kan ofte blive besværligt på grund af store kulturelle forskelle. ”Culture eats strategy for lunch”, som Granberg-Michaelson bemærkede. Hvad stiller man så op for at fremme enheden på tværs af forskelle?
Selvom udfordringen med at samle verdens kristne er enorm, opfordrer Essamuah og Granberg-Michaelson til at have høje ambitioner på de enkelte kirkers og på verdenskirkens vegne. Man skal tænke stort og tænke nyt. Et eksempel de giver, er idéen om at samle alle kristne unge til ét stort event. Katolske unge fra hele verden samles hvert år til World Youth Day, og det er et stort tilløbsstykke. Næste gang afholdes det i Lissabon i 2024. Men hvorfor ikke lave ét stort økumenisk verdens-event, hvor unge mødes på tværs af kirker?
Og hvad kan man så samles om på tværs af kirkelige og kulturelle forskelle? Det som Casely Essamuah anbefalede, er at man ikke blot mødes for at tale om dogmatiske spørgsmål og udveksler syn på dåb, nadver, embede mv. Det som har vist sig at være en stor succes i Global Christian Forum, er idéen med trosfortællinger. Formatet er simpelt: Man skaber et safe space, et trygt rum hvor alle er veltilpas. Her sætter man sig i en gruppe eller en rundkreds og spørger til hinandens trosvandring. Hvordan er det at vandre i troen på Jesus? Lige meget hvem man er, hvilken rang man har, hvilket køn, hvilken alder, hvilken konfession, så virker det. Man deler tro med hinanden, og det skaber et øjeblik af enhed.
Et københavnsk forum
Det er en model som man ret enkelt kan kopiere, og ifølge Essamuah virker det alle steder uanset hvilken kulturel kontekst man befinder sig i. Folkekirkens Migrantsamarbejde har været med til at stifte Copenhagen Christian Forum (CCF), altså en lokal udgave af Global Christian Forum. Det er tænkt som et bredt økumenisk rundbord, et netværk af internationale præster, som mødes for at dele tro og bede for hinanden. I den forbindelse deler man også emner af betydning for kirkernes fælles tjeneste. Foruden de internationale præster deltager også danske præster og ledere, som arbejder med det internationale felt. Der arbejdes på at opbygge tilsvarende lokale netværk i nogle af de andre større byer i Danmark.
