Auken: Danske kirker bør tage langt mere del i den europæiske debat om bioetik
Der er brug for et teologisk beredskab, der tager stilling til svære bioetiske spørgsmål, mener medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken
Margrete Auken, medlem af EU-Parlamentet, mener, at danske kirker bør være med til at løfte diskussionen om svære bioetiske problemstillinger. På billedet ses fra venstre Heikki Huttunen, generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker, professor Neil Messer, professor dr.theol Ulla Schmidt, Frank Dieter Fischbach fra Fællesskabet af Europæiske Kirker (CPCE), Margrete Auken samt Barbara Rudolph, Ulrike Swoboda og Meego Remmel fra CPCE. Foto: CPCE.
Af Christian Arffmann
Brugen af reproduktiv medicin rejser mange etiske dilemmaer. Det blev der stillet skarpt på i sidste uge i EU- Parlamentet, da Fællesskabet af Protestantiske Kirker (CPCE) præsenterede deres studie med etiske overvejelser om reproduktiv medicin og deres anbefalinger.
Læs om studiet, "Before I formed you in the womb - A Guide to the Ethics of Reproductive Medicine from the Council of the Community of Protestant Churches in Europe" på CPCEs hjemmeside, hvor det også kan downloades.
Der er rigtig mange spørgsmål, som vi først lige er begyndt at tage fat på. Spørgsmål, som dukker op i takt med hastige reproduktionsmæssige forandringer og avancerede forskningsmæssige fremskridt.
Bør det være muligt at få et barn via en rugemor? Bør det være muligt at selv at vælge kønnet på sit barn? Kan et barn have tre eller flere biologiske forældre? Bør det være muligt at nedfryse æg- og sædceller i længere tid? Bør man kunne nedfryse befrugtede æg? Listen med spørgsmål er lang.
To Europaparlamentsmedlemmer, danske Margrete Auken (SF) og tyske Peter Liese (CDU) deltog i diskussionen sammen med repræsentanter fra CPCE, heriblandt den danske teologiprofessor Ulla Schmidt, som har været med til at udarbejde studiet.
Margrete Auken roser bogen og mener, at CPCE har gjort et grundigt stykke arbejde og beskæftiget sig kvalificeret med de etiske problemstillinger. Der er rigtig mange ”møgbesværlige sager,” siger Auken, og det kræver, at man bruger lang tid på at sætte sig ind i dem.
”Der var klar enighed om, at fertilitetsbehandlingen ikke bare skal have frit spil,” refererer Auken fra konferencen og peger på de gennemgående begreber i studiet, der tjener som etisk og teologisk rettesnor, nemlig kærlighed, retfærdighed, frihed og ansvar. Desuden omtaler bogen også teologiske emner som gudbilledligheden og Guds skabelse og forsyn.
Et fænomen, der behandles grundigt i bogen og blev diskuteret på konferencen, var bl.a. ”saviour siblings.”
Dilemmaet handler om, hvorvidt en familie med et sygt barn - der for at kunne blive helbredt skal have meget specielle celler transplanteret - skal have mulighed for ved ægsortering at bringe en bror eller søster til verden med netop de genetiske anlæg, som deres syge barn har brug for?
Fortalere for saviour siblings vil mene, at det nye raske barn vil være lige så elsket og være glad for at have kunnet redde sin bror eller søster. Men Margrete Auken er betænkelig:
”Hvad er det, man gør ved et barn, hvis hele eksistens skyldes en syg bror eller søster? At det er specielt udvalgt for at kunne være donor til sin bror eller søster,” spørger Auken og tilføjer: ”Intet menneske bør være et formål for et andet menneske – det kunne sagtens have stået som første artikel i menneskerettighederne.”
Auken mener, at kirker i Danmark bør være mere på banen og have en aktiv etisk stemme i spørgsmål som disse og generelt i den bioetiske debat.
”Vi bliver nødt at hugge hælene i og være meget mere nuancerede i tilgangen til disse emner – uden at låse os fast på standpunkter, der kan blive autoritære og hjerteløse. Men vi skal være på vagt over for ’maskinliberalisterne’, der bare mener, at vi skal sige ja til alt, hvad den medicinske forskning giver mulighed for, hvis nogen ønsker at bruge det,” påpeger Auken og konkluderer:
”Det er vigtigt at sikre sig et etisk og teologisk beredskab, så vi kan håndtere de her diskussioner på et ordentligt og kvalificeret grundlag.”
