En studierejse styrker selvforståelsen
Viborgs provster på inspirerende studierejse i Genéve
”Det har været nogle storslåede dage” siger Henning Kjær Thomsen, teologisk konsulent i Viborg stift. Han er for nylig vendt hjem fra en studierejse i Genève i Schweiz sammen med provsterne i Viborg stift, stiftskontorchefen og biskop Henrik Stubkjær.
Luthersk identitet
Turen bød bl.a. på et besøg hos Det lutherske Verdensforbund, hvor generalsekretær Anne Burghardt i en letforståelig og pædagogisk gennemgang fortalte om organisationens baggrund, historie og aktuelle arbejdsområder. Det var meget instruktivt og igangsættende, fortæller Henning Thomsen og tilføjer:
”Burghardt tydeliggjorde, at LVF ikke skal opfattes som et kontor nede i Geneve, men at folkekirken og de øvrige lutherske kirke ER Det lutherske Verdensforbund (LVF). Vi er altså en del af LVF. Vi talte med Burghardt om vores lutherske selvforståelse og identitet, og Burghardt fortalte om den globale kirkelige udvikling.”
Hovedparten af lutheranere (og kristne i det hele taget) befinder sig på den sydlige halvkugle. Det sætter sit præg på LVFs arbejde og hvilke tematikker der skal tages op. Det som ellers kendetegner Europa og vestlig civilisation, såsom reformationen og sekularisering, spiller ikke den samme rolle i de lutherske kirker i det globale syd. Det er andre eksistentielle problemer kirkerne står over for i Afrika, Sydamerika eller Asien. Det er for eksempel at man som kirke forholder sig til den dominerende fremgangsteologi og formulerer et luthersk modsvar. Det handler også om at være en stemme i samfundet og tage stilling til de udfordringer der er i samfundet.
I kirkerne i Syd har ikke alle den luksus at studere systematisk teologi i mange år på universitet. Mange præster i Syd har ikke en fuld teologisk uddannelse. Derfor er teologisk undervisning et vigtigt arbejdsområde for LVF og et område hvor der er brug for mere udveksling og vidensdeling mellem kirker i Nord og Syd.
I Danmark er mange præster uddannet inden for en filosofisk eksistensteologi, hvorimod præster i Syd er nødt til at have en praktisk tilgang til præsteembedet. Det handler i højere grad om konkret hjælp til livsduelighed.
”Disse forskelle kan vi lære meget af. Men vi skal ikke gå til den position at vi overtager eller adopterer andre kirkers formuleringer eller tænkning. For deres situation er ikke vores situation. Dialogen mellem kirkerne i Nord og Syd må være at man tager udgangspunkt i ens egen identitet,” siger Henning Thomsen.
Nødhjælp
Desuden mødtes den midtjyske delegation med World Service, LVFs nødhjælpsorganisation, som Henrik Stubkjær er formand for.
Det særlige ved World Service er at de har mange lokale kræfter rundt omkring i verden. De bruger lokale medarbejdere som kan sproget og som kender infrastrukturen og de lokale forhold. På den måde når hjælpen lettere og hurtigere frem.
World Service yder humanitær hjælp til Ukraine men de har også fokus på andre lande som lider stor nød. Sultkatastrofen på Afrikas Horn er en alvorlig krise. Her ser man hvordan klimaforandringer ødelægger vegetationen, hvilket medfører konflikter og kamp om ressourcer som igen puster till etniske og historiske modsætninger. Det er kort sagt en nærmest uløselig krise. Nøden og sulten er stor, og World Services medarbejdere står dagligt i et meget svært prioriterings-dilemma: Hvem skal man yde hjælp til og hvem skal man vælge fra?
Delegationen havde en samtale med generalsekretær Maria Immonen om hvad man stiller op når man er vidne til så megen elendighed. Hun fortalte at den abstrakte nød, den som er for omfattende og svær at løse, kan gøre en fortvivlet, men det som holder en gående og som giver brændstof, det er når man opsøger de konkrete lysglimt og ser at det nytter i det nære. Det trodsige håb hos det enkelte menneske er altafgørende. Som eksempel nævnte hun nogle mennesker de havde besøgt i Bolivia. De var ofre for landminer og kunne ikke forsørge sig selv. Men takket være hjælp fra World Service havde de nu fået etableret en meningsfuld tilværelse. Sådanne eksempler er vigtige at holde sig for øje for at huske sig selv på at arbejdet nytter, fortalte Immonen.
Økumeniske studier
Der blev også tid til et besøg på Det økumeniske institut i Bossey, uden for Geneve. Her havde delegationen mulighed for at holde et internt møde og drøfte de hjemlige forhold. Derefter gav den katolske præst Fader Lawrence en introduktion til instituttet og talte med delegationen om økumenisk teologi og om bibelsk hermeneutik. Det særlige ved Bossey er at hele verden er repræsenteret. Både blandt underviserne og de studerende er der folk fra hele verden og fra mange forskellige kirker. Det gør det meget inspirerende. Med Lawrence drøftede gruppen muligheden for at sammensætte individuelle forløb på Bossey og om man kan afholde sin 3 måneders studieorlov på instituttet i Bossey. Det er staben på Bossey meget imødekommende overfor. Opfordringen er hermed givet videre.
Henning Thomsens gode råd om studierejser
En studierejse skal være relevant
Hvis man overvejer at tage på studierejse, skal man gøre sig klart hvilken relevans studierejsen har. Tænk igennem hvordan en sådan tur kan bidrage til den fælles forståelse. Det bør ikke blot være en underholdningstur eller en ”aha-tur”. Det bedste er hvis det man oplever på turen, eller de kontakter man får, er med til at udfordre og pirke til ens selvforståelse.
Start i god tid, gerne 1 eller 1 ½ år før.
Det tager tid at få planlagt et godt program. Hvis man skal have en aftale med fx en generalsekretær, skal man være ude i rigtig god tid.
Benyt jer af kontakter I har i forvejen.
Det kan åbne døre og gøre at man får en ekstra god behandling. Det skete for eksempel for os, da vi fik mulighed for at besøge CERN. En af provsterne havde en kontakt til Jens Jørgen Gaardhøj, professor i eksperimentel fysik, og derfor fik vi en fyrstelig behandling havde en særdeles inspirerende samtale med Gaardhøj om fwysikkens verdensbillede og om forholdet mellem religion og naturvidenskab.