Folkekirkens mission er at være oversætter og brobygger
Folkekirkens mission er at være oversætter af det kristne sprog og den kristne praksis ind i en sekulær begrebsverden. Sådan lyder en af konklusionenerne fra en bred kreds af folkekirkelige aktører
Der er brug for en vedvarende dialog mellem menighedsråd, præster og biskopper om hvad en tidssvarende og kontekstuel forståelse af kirkens mission er, og hvordan den omsættes, lyder en af anbefalingerne i rapporten. Billedet er fra Landemode i Haderslev Stift i 2017. Foto: Haderslev Stift.
Som del af den universelle kirke har folkekirken en fælles mission – sendelse – med alle andre kirker. Men hvad indebærer denne mission? For at belyse dette spørgsmål inviterede Folkekirkens mellemkirkelige Råd, i efteråret 2018 en bred kreds af folkekirkelige repræsentanter til fire teologiske rundbordssamtaler om hvad folkekirkens mission er i dag.
I den afsluttende rapport, som kan læses via linket her, gives en række anbefalinger, som alle er med til at understrege og virkeliggøre folkekirkens mission. Anbefalingerne kan læses i kort form her.
a) Folkekirkens rolle som en kirke i mission
Folkekirken som oversætter og brobygger i et sekulariseret og religiøst pluraliseret samfund:
Kirken skal formidle/”oversætte” det religiøse liv og religiøst sprog gennem kirkens praksisformer – forkyndelse, gudstjenestefejring, diakoni og undervisning – i det lokale sogn og for alle dele af befolkningen.
Kirken skal være brobygger - både til det omgivende sekulære samfund, til det spirituelle segment, til etniske kristne minoriteter og til minoriteter fra andre religiøse traditioner
b) Folkekirkens handlemuligheder som en kirke i mission:
Kirken skal udbrede forståelsen af, at mission er:
- et bredt folkekirkeligt anliggende, der er bundet til kirkens kald og er en del af kirkens natur.
- fundamentalt i forhold til revitaliseringen af kirken og nytænkning af kirkens lokale tilstedeværelse.
Gudstjenestefejring, forkyndelse, diakoni, fortalerskab, spiritualitet, dannelse, økumenik og tilstedeværelse er velkendte praksisformer, som kalder på en gentænkning i lyset af kirkens sendelse.
Der er brug for et voksendåbsritual og et katekumenat med henblik på dåbsoplæring og indlemmelse af den enkelte i menigheden.
Der er brug for en vedvarende dialog med menighedsråd, præster og biskopper om hvad en tidssvarende og kontekstuel forståelse af kirkens mission er, og hvordan den omsættes.
Den lokale kirke er en vigtig platform for engagement ud over kirken og i lokalsamfundet.
Kirkens kald til mission sigter ikke snævert på at forøge antallet af medlemmer, men på virkeliggørelsen af kirken som et åndeligt fællesskab.
c) Det handler også om kroner og ører - strategiske indsatser mhp. virkeliggørelsen af mission i folkekirken:
Der skal sikres smidighed i forhold til budgetlægning og prioriteringer i menighedsråd og provstier af driftsområderne i forhold til virkeliggørelsen af folkekirkens mission lokalt.
Der skal sikres normeringer i forhold til folkekirkens mission: Hvis mission er en del af præsters arbejdsopgaver, så peger det på spørgsmålet, om hvordan normeringer opgøres. Bør præstenormeringen ske i forhold til antal medlemmer, som har krav på kirkelig betjening, eller i forhold til befolkningsantallet?
Uddannelse: Kommende medarbejdere har brug for at være bedst muligt rustet til folkekirkens opgaver, hvad angår sekularisering og religionspluralitet.
Update:
Rapporten fra rundbordssamtalerne dannede udgangspunkt for det oplæg, som Det mellemkirkelige Råds formand, Mogens Mogensen, holdt mission i folkekirken på Folkekirkemødet under de Himmelske Dage på Heden fredag d. 31. maj. Læs Mogens Mogensens oplæg her.
Anbefalingerne fra rapporten vedr mission i folkekirken vil Folkekirkens mellemkirkelige Råd arbejde videre med i den kommende tid med henblik på en bredest mulig udfoldelse i folkekirken.
Link til rapport om rundbordssamtaler om mission i folkekirken:
