Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Gudstjeneste med lystænding og bøn for fred

Folkekirkens Nødhjælp og Københavns Domkirke arrangerer sammen med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd

 

Søndag den 19. november klokken 17:00

i Vor Frue Kirke, København

 

Vi er alle sammen påvirkede af den eskalerende ufred i verden. Vi fyldes med gru over krig og terror med de uhørte lidelser og meningsløse tab af menneskeliv. Lige nu rammes vi af fortvivlelse over situationen som følge af krigen mellem Israel og Hamas.

 

Derfor vil vi samles i bøn for fred i verden.

 

Ved gudstjenesten vil vi lytte til Bibelens ord, synge ’Kringsatt av fiender’ og salmer til håb. Der vil være nadver og fælles lystænding.

Vi vil bede for ofrene i Ukraine, Armenien og Israel og Palæstina – men først og fremmest vil vi bede for fred i verden.

Vi er fælles om smerten og om håbet om fred.

Inden gudstjenesten vil der være mulighed for at tænde et lys ved Domkirkens indgang. Kirken åbnes klokken 16:30.

Alle er velkomne!

 

Venlig hilsen

Steffen Ringgaard, Vor Frue Kirke
Birger Nygård, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd
Birgitte Qvist Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp