Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Hilsen til folkekirken fra Epiphanius, metropolit af Kyiv

Tak for jeres støtte og bønner og for at stå fast som et sandhedsvidne, siger Epiphanius I, metropolit af Kyiv fra Den ortodokse kirke i Ukraine. Læs hans bøn i forbindelse med årsdagen for invasionen af Ukraine

Epiphanius I, metropolit af Kyiv fra Den ortodokse kirke i Ukraine

 

Kære kristne i Danmark og alle mennesker af god vilje

På vegne af Den ortodokse kirke i Ukraine, på vegne af ukrainere som lider under Ruslands barbariske aggression mod Ukraine, på vegne af vores heltemodige soldater, som ikke alene beskytter Ukraines værdighed og frihed, men hele Europas -for hvilket de betaler med deres liv- og på egne vegne, så udtrykker jeg min taknemmelighed til jer. Tak for jeres sympati, for moralsk støtte og materiel hjælp og for at hjælpe ukrainske fordrevne. Jeg vil især takke jer for de to former for støtte, som enhver kan udøve – at bede og stå fast som et sandhedsvidne. 

Beslutninger som vedrører politisk, økonomisk og militær støtte til Ukraine, er forbeholdt de få at træffe. Det er ej heller alle som kan modtage fordrevne eller give humanitær hjælp. Men alle troende kan og burde finde tid til daglig ihukommelse af Ukraine i bøn, og bede om at Gud må lade sandheden sejre og give os den retfærdige fred. Og et hvert menneske af god vilje, som kender til sandheden om Ukraine, kan og bør vidne om dette, så aggressorens våben i form af propaganda og løgne, må blive overvundet gennem dette vidnesbyrd. 

Tak for alt jeres støtte, og jeg beder om Gud velsignelse over alle jeres gode gerninger!

Epiphanius I

Metropolitten af Kyiv og Ukraine

Primat af Den ortodokse ukrainske kirke 

 

Bøn:

Almægtige Gud, vi priser dig, ene sande treenige Gud, og vi beder for din nåde over det ukrainske folk, som lider under denne krig. Lad din sandhed sejre, og må alt ond vilje afsløret og fordømt. O herre, hjælp enhver som søger den retfærdige fred for Ukraine, velsign deres intention, og lad det bære frugt. 

Vær et stærkt skjold for ukrainske soldater som beskytter deres fædreland, sandheden og friheden. Beskyt civile fra den brutale beskydning. Bring helbredelse til de sårede. For dem som er i fangenskab, og som lever under besættelse – vær deres beskytter og håb for befrielse. O Herre, velsign alle som nærer bekymringer for ofre og fordrevne, og som viser nåde over for sin næste. Almægtige Gud, vi beder dig, vis din almagt, og giv os visdom og åndelig styrke til at se igennem ondskabens røgslør, og lad os altid vær en del af din vilje. 

Amen