Hvordan taler man om Gud i dag?

Skrevet af Christian Arffmann

Hvordan taler man om Gud i dag? Det er kort sagt det spørgsmål, som en fælles europæisk arbejdsgruppe har beskæftiget sig med de seneste år. Her deltager lektor Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen som Det mellemkirkelige Råds repræsentant. På vegne af folkekirken sidder hun med i den skrivegruppe som i 2018 fik i opdrag af CPCE – Fællesskabet af Reformatoriske Kirker- at arbejde dybdegående med, hvordan man på en tidssvarende måde kan tale om Gud.

Efter mange møder i skrivegruppen i bl.a. Frankfurt, Wien og på Zoom var der CPCE konsultation i december i Bad Vöslau i Østrig hvor skrivegruppen præsenterede sit foreløbige resultat og der var mulighed for fælles drøftelser med medlemmer af CPCEs medlemskirker.

Tale om Gud

Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen værdsætter processen, som også er god fra et dansk folkekirkeligt perspektiv, og siger det er en spændende og inspirerende proces. De har fremstillet et langt og udførligt dokument, som skildrer alt fra reformatorisk tale om Gud, tale om Gud i moderniteten, tale om Guds magt, kærlighed og frihed, tale om Gud i lovprisning og bøn, tale om Gud i private og offentlige sammenhænge og tale om Gud i økumeniske og interreligiøse kontekster. 

Dokumentet henvender sig i princippet til alle i kirkerne, men måske især til dem med særlige forkyndelses- eller undervisningsmæssige funktioner som fx præster eller kateketer. Det er spækket med lange og relativt traditionelle dogmatiske afsnit, men forsøger også at formidle indholdet i den konkrete sammenhæng, som de europæiske kirker befinder sig i dag.

Teksten er dog ikke helt i mål endnu. Den skal redigeres med henblik på at efterkomme medlemskirkernes ønsker og selv har hun enkelte steder stadig forbehold. De drejer sig især om det perspektiv, som teksten er skrevet ud fra, som efter hendes mening sine steder er problematisk. For eksempel advarer Kristensen mod en for stor kirkelig ”indforståethed”.

”Der skrives nemt stadig ud fra det udgangspunkt, at kirken i dag er det reelle omdrejningspunkt i vores europæiske samfund, og at nærmest alle er kristne. Det harmonerer ikke helt med virkeligheden. Man er nødt til at se mangfoldigheden, hvad enten det angår religion, race, køn, seksualitet eller klasse, som samfundsmæssige vilkår når man skal formulere sig om Gud på en tidssvarende måde,” siger Kristensen og tilføjer: 

"At vi fx lever i europæiske samfund med stor social og økonomisk ulighed er ikke ligegyldigt. Det er heller ikke ligegyldigt, at videnskab i dag i vidt omfang er domineret af de medicinske videnskaber eller at vi lever i en tid med politisk og kulturel polarisering."

Mangfoldighed

Kristensen mener ligesom en anden oplægsholder, den hollandske teolog Mart Jan Luteijn der gav respons ud fra et ungdomsperspektiv, at man bør bevæge sig væk fra en teologisk traditionalisme, hvor man fx ureflekteret skriver ud fra et ældre, hvidt, mandligt perspektiv. Dette hedder sig at være universalistisk, men er i realiteten partikulært, mener Kristensen.  

”Hvor er mangfoldigheden? En kvindelig repræsentant fra Tyskland følte sig fx marginaliseret af tekstens hovedstemme. Hun spurgte, om teksten kun henvender sig til ét køn, nemlig kirkelige mænd? Og jeg kunne tilføje mænd i visse aldre og med visse jobs. Dokumentet bør, set fra dansk luthersk side, i højere grad være fremadskuende og udtrykke og henvende sig til flere mennesker og forskellige perspektiver. Dette drejer sig vel at mærke ikke om at inkludere nogen. Tværtimod: Inklusion er som begreb er ekskluderende. Hvem vil inkluderes? Kvinder fx vil ikke inkluderes, men betragtes som lige. De vil – med dogmatiske begreber – ikke sub-ordineres. Det er dogmatik. Jo mindre mangfoldighed i teksten, jo færre mennesker kan den altså siges at repræsentere og tale til” siger Kristensen og hævder, at man i talen om Gud ikke kan vige totalt udenom kontroversielle politiske spørgsmål som fx køn og seksualitet, da de rent faktisk er hovedproblemstiller i de samfund, som befolkningen lever – også selvom det er pinligt tabuiserede spørgsmål i kirkelige kredse.

Familie

Et andet spørgsmål der blandt mange forskellige blev drøftet i den forbindelse var begrebet ”familie” og brugen af dette ord i kirkelig sammenhæng. Konteksten var spørgsmålet om hvor kristne taler om Gud? 

Ifølge Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen skal man være varsom med at lægge for megen vægt på de traditionelle familiestrukturer, som i dag ikke harmonerer med virkeligheden for mange. Mange kirkegængere lever ikke i familier, men alene. Det gør fx mange gamle mennesker, mennesker der er unge, eller blot lever alene eller uden børn. Eller mennesker, som bevidst ikke identificerer sig med et traditionelt familieideal. Og selv, hvis kirken så sig selv som traditionel, ville det så være klogt at fremføre dette som et ideal? 

”Hvad med alle de mennesker som er ensomme? Man kan heller ikke sige til en hjemløs at familien er et og alt. Enten er de unge, enlige, enker eller enkemænd, fraskilte eller fra brudte familier og de hverken har eller ønsker et idylliseret familiesprog.” siger Johanne Stubbe Teglbjærg.

Enighed

I en proces, hvor teologer fra mange lande og forskellige kirkelige traditioner og teologiske positioner, kan der naturligvis opstå uenighed. Men Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen siger, at enigheden om teologien og især dogmatikken var påfaldende og der derudover bliver lyttet. 

”De indvendinger jeg fremførte, blev i vidt omfang både rejst af andre også og lyttet til. Så jeg – og den danske lutherske kirke, som jeg repræsenterer – har udsigt til nogle ret konkrete aftryk i dokumentet alt taget i betragtning. Så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til den videre skriveproces,” konkluderer hun. 

Nu er der etableret en redaktionsgruppe på 11 personer der skal færdiggøre dokumentet forud for CPCEs generalforsamling i 2024.

Læs mere om konsultationen og om redaktionsgruppen i denne artikel