Hvordan taler vi om tro i Danmark? – oplæg af Naser Rezaeih
Naser Rezaeih, konsulent for farsitalende i folkekirken, holdt oplæg på konference for migrantpræster sidste weekend i Middelfart. Oplægget var henvendt til migrantpræster og kirkelige ledere og handlede om, hvordan man taler om tro i Danmark.
Deltagerne på konferencen. Foto: Tværkulturelt Center 2022
Til konferencen var der liv, glæde og masser af latter, nysgerrige spørgsmål og varme smil, da migrantmenigheder med rødder i 30 lande var samlet. Også flere folkekirkepræster havde taget imod invitationen, for efterhånden som folkekirken har åbnet dørene for flygtninge og migranter, er der en voksende erkendelse af, at migrantmenigheder og folkekirken kan lære meget af hinanden.
For mange var det første gang, at de oplevede den globale kristne kirke i al dens farverige mangfoldighed. Som en katolsk præst udtrykte det: ”Selvfølgelig er vi forskellige. Meget forskellige. Men vi har også uendelig meget til fælles. Her er vi en stor familie.”
Alle havde noget at bidrage med. Herunder også iranskfødte Naser Rezaeih, som er folkekirkelig konsulent for farsitalende i Danmark. Han holdt oplæg om, hvordan vi udtrykker og taler om vores tro forskelligt. Naser ønsker en åbenhed overfor gensidig forståelse for hinandens forskelligheder.
Her i Danmark er tro mange gange en privatsag, og ikke noget man normalt taler så meget med sin nabo, kollega eller andre om. Jeg kritiserer ikke denne form for religiøsitet blandt danskere, men jeg søger en forståelse for, at man kan være religiøs og kristen uden, man behøver at råbe sin tro op.
I modsætning til dette, beskriver Naser, at han og flere migrantmenigheder har det på en anden måde med troen:
Vi elsker at snakke om Jesus og vores tro med familie, venner og kollegaer. Det skal vi blive ved med at gøre, for vi må ikke sætte vores lys under en skæppe.
Men tro kommer ikke kun til udtryk i samtaler: "Gud har udstyret os alle med forskellige talenter, som giver en skøn variation. Nogle af os har behov for at forkynde eller dele kristendommenmed andre mere mundtligt end praktisk. Andre prøver at omsætte deres tro til bl.a. det praktiske i humanitærhjælp og ved at støtte folk i nød. De hjælper og støtter mennesker, som lever mindre privilegeret end de selv. Jeg vil mene, at de fleste danske kristne hører til den sidste gruppe. Når almindelige danskere tager imod asylansøgere i deres hjem og yder praktisk hjælp, er det sjælesorg. De bruger deres egne midler til at gøre tilværelsen en lille smule lettere for dem, der har brug for det. På denne måde handler de efter de kristne bud om lighed, kærlighed og medmenneskelighed ligesom den barmhjertige samaritaner."
Det vil altså sige, at tro ikke kun er noget, man taler om, men også noget man kan udtrykke med handlinger. Begge dele kommer til udtryk i kirkerne i Danmark. Derfor kan Naser ende sit oplæg med:
I Danmark er der plads til store og små, til troende og ikketroende, til rige og mindre rige, til danskere og nydanskere
