Kirkerne skal turde være polariseringens modpol
Sognepræst i Odense Cristina Schurmann deltog i Fredskonferencen ”Churches Reflecting Together: Peace, Justice, and Reconciliation in Times of War” ved Det Lutherske Verdensforbund (LVF) i Wien.
Cristina Schurmann er cand.soc. i international sikkerhed og folkeret, sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense og medlem af Udvalget for religionsmøde og mellemkirkeligt arbejde i Fyens Stift. Billede: Mette Risager
Repræsentanter fra LVF’s europæiske medlemskirker var i begyndelsen af december samlet til Fredskonference i Wien fra 2. til 4. december for at reflektere over kirkernes rolle i krigstid.
- Med Ruslands invasion af Ukraine står vi i en ny europæisk kontekst; der er krig i Europa. Hvilken betydning, det har for os som europæiske lutherske kirker, var omdrejningspunktet for samtalerne i Wien. Nogle af vores europæiske nabo-kirker var hurtige til at fordømme Ruslands invasion, da krigen startede, og mange iværksatte humanitær støtte til Ukraine. Krigen har stået på et stykke tid, men hvis vi som kirke ønsker at være en del af en forsonings-proces, er det tid til at reflektere over vores rolle som kirke i en krigstid; både teologisk og politisk, lokalt såvel som på et europæisk plan, siger Cristina Schurmann.
Kirkerne skal turde være polariseringens modpol
- Vi lever i en brydningstid, hvor verdens demokratier er udfordrede. Gamle væbnede konflikter blusser op og nye opstår og skaber svære livsvilkår for mange. ”Dare to be Church” var én af konklusionerne på konferencen. Vi står på skuldrene af gamle traditioner med stærke medmenneskelige værdier, og vi skal turde stå fast - både i ord og i handling. Kirken ikke bare må, men er forpligtet til at være politisk ved netop at være polariseringens modpol. Vi skal åbne vores gamle døre til Guds rum og lade alle slags mennesker komme til os og hér har også præsterne en vigtig rolle; at være årvågne og ikke bare istemme den politiske samfundsdiskurs. Vi skal holde fast i vores evangeliske udgangspunkt og være med til at skabe rum for håb, men i lige så høj grad være den politiske stemme, der holder fast i medmenneskeligheden – på begge sider af konflikten, siger Cristina Schurmann.
Dobbelt solidaritet kan være vejen vi skal forsøge at gå
- Vores fornemmeste opgave er først og fremmest at lytte. At lytte med et åbent hjerte stopper ikke krige, men det er kun, når vi lytter til hinanden, at vi får mulighed for at forstå, hvilken fortælling vores medmennesker bærer på. Og de fortællinger er stærke og ofte fyldt med både tunge historiske erfaringer og svære følelser, siger Cristina Schurmann og fortsætter:
- Vi havde en solid debat om solidaritets-begrebet i Wien; hvad det vil sige at være solidarisk, hvad det vil sige at være ”dobbelt solidarisk” og hvordan vi som kirke kan praktisere det. Historisk set har nogle kirker været neutrale, men det er svært i den geopolitiske virkelighed, vi lever i. Men kan man fordømme en invasion og stadig udvise solidaritet – og i hvilken grad? Dobbelt solidaritet kan være en tilgang for de europæiske kirker både på et lokalt og nationalt niveau, men det kan også være et strategisk skridt mod en forsonings-proces på et højere, europæisk niveau. Vi forestiller os ofte forsoning som en proces, der hører til freden, efter krigen er afsluttet, men måske vi skal til at tænke forsoning som en proces, der begynder allerede i krigstiden - ja faktisk i fredstiden, før konflikter overhovedet opstår. I internationale sammenhænge arbejder man med ”peace resilience” og måske er det i virkeligheden her, at kirkernes arbejde giver bedst mening.
- Som kirke må vi fortsætte med at forholde os til, hvad det vil sige at være kirke i en krigstid. Krigstiden er blevet et vilkår på vores fælles, europæiske territorium, og det stiller kirkerne i en ny kontekst - både teologisk og politisk. Europa er presset både indefra og udefra, og krigen i Ukraine er på mange måder en konflikt mellem to systemer. Det mellemkirkelige arbejde er vigtigt, og tiden er til at træde et skridt tættere sammen i det kirkelige fællesskab; vi skal have flere snakke som dem i Wien, men vi skal også bevæge os fra ord til handling. Det er vigtigt, at vi tager de teologiske diskussioner og gør os refleksioner, men det er først, når vi skaber betydning for vores medmennesker, at vi reelt gør en forskel - især i krigstider, afslutter Cristina Schurmann.
16.12.2024/ Cristina Schurmann
