Porvoo-fællesskabet drøftede situationen i den lettiske kirke
Indtryk fra Porvoo-mødet i Riga
Her ses deltagerne i mødet i Porvoo-fællesskabet foran Rigas domkirke. Foto: Sigurdur Arni Thordarson/Davis Bruvers
Fra den 19. til den 22. oktober 2016 samledes repræsentanter for kirkerne i Porvoo-fællesskabet i Riga. Overskriften over de fire dage var ”Hvad siger Ånden til kirkerne”. Fra dansk side deltog Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift, samt Christina Rygaard Kristiansen, sognepræst i Tingsted Kirke i Lolland-Falster Stift.
Her følger Christina Ryggard Kristiansens indtryk fra mødet i Porvoo-fællesskabet - et møde, som stod i den lettiske kirkes tegn, især på grund af kirkens skelsættende beslutning om ikke længere at ordinere kvinder til præsteembedet:
Den 3. juni 2016 traf synoden i Den Evangelisk Lutherske Kirke i Letland en beslutning om, at kvinder ikke længere skal kunne ordineres til præsteembedet. Beslutningen blev truffet ved, at 77% af synodens medlemmer stemte for beslutningen. Beslutningen ændrer for så vidt ikke noget i praksis, idet kirkens ærkebiskop Vanags ikke har ordineret kvinder, siden han tiltrådte i 1993.
Men ét er praksis, noget andet er alligevel at ændre den formelle mulighed for ordination af kvinder. Den Evangelisk Lutherske Kirke udenfor Letland har egen kvindelig ærkebiskop, Lauma Zusevics, som blev indsat i april 2015.
Ovenstående skal med, fordi det er den baggrund, hvorpå repræsentanter for Porvoo-fællesskabet mødtes i Riga. Første dag gik netop med at høre om den kirke, i hvis land vi var samlet. Om kirkens historie og om processen omkring synodens beslutning og følgerne heraf.
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Letland (ELCL) har en righoldig og spændende historie, som det vil føre for vidt at udfolde her. Kort skal det dog siges, at konsekvensen af den sovjetiske okkupation af landet gennem årtier ikke kan overvurderes. Oplevelsen af isolation og de voldsomme konsekvenser af at være kristen trak dybe spor – også helt op til i dag.
Dekanen fra det teologiske fakultet ved Letlands Universitet Dr. Dace Balode havde lavet en række meget spændende interviews med kvindelige evangelister, som allerede havde mærket en ændring i arbejdsklimaet i deres kirker.
Nogle, der tidligere havde prædiket, havde, efter beslutningen om ikke at tillade kvindelige præster, fået at vide, at de ikke længere skulle prædike. Enkelte havde fået at vide, at de ikke længere måtte træde inden for alterskranken.
Blandt de interviewede var der en enkelt, som slet ikke ønskede at blive citeret direkte, fordi hun var bange for at det ville gøre en svær hverdag endnu sværere. En menighed, der havde støttet en fængselspræst, havde meddelt hende, at de ikke længere ville understøtte hendes arbejde.
Adspurgt, hvorvidt det var sådan, at der generelt ikke var ligestilling i det lettiske samfund, lød svaret, at det var der skam i alle andre erhverv end præsteembedet.
Dr. Sandra Gintere fra ELCL i Letland gav, som oplæg til et foredrag, en meget indfølt beskrivelse af processen omkring beslutningen om ikke længere at tillade ordination af kvinder. Hun fortalte, hvordan kun en enkelt kvinde overhovedet var blevet hørt, før synoden havde stemt. Kirkens kvindelige evangelister og andre medarbejdere havde fået lov til at komme, men ikke haft udtaleret.
Dr. Sandra Gintere, som har været ELCL’s repræsentant som observatør i Porvoo-arbejdet, udtalte, at hun hele tiden havde håbet, at kirken ville blive fuldt medlem af Porvoo, men at hun nu havde meget svært ved at se, hvordan det, inden for nogen form for overskuelig horisont, kunne ske.
Da den Lettiske Evangeliske Lutherske Kirke i Udlandet (LELCA) ordinerer kvinder, er der opstået et problem for de, der måtte ønske at vende tilbage til Letland for at arbejde.
Kort sagt: Der er ingen tvivl om, at denne beslutning har været og forsat er, meget svær at leve med for en del af den lettiske kirkes medlemmer.
Porvoo fællesskabet har efterfølgende skrevet således om situationen i en pressemeddelelse:
"Vi har lyttet og fået en dybere forståelse af situationen i den evangelisk-lutherske kirke i Letland, og vi anbefaler en vedvarende dialog. Vi har et stærkt ønske om, at kirken forpligter sig til at tage mere del i vores fælles arbejde og stemmer ja til et fuldt medlemskab af Porvoo kirkefællesskabet."
