Tro, håb og konflikt i Det hellige Land
Ida Gransgaard og Sophie Breum har medvirket i Kirkernes Verdensråds EAPPI ledsagerprogram og fortæller her om deres oplevelser og indtryk fra Israel/Palæstina
Foto: Ida Gransgaard.
Hvorfor tog I afsted?
Ida: Jeg har altid været interesseret i Mellemøsten, og siden jeg var på efterskolebesøg for 10 år siden har jeg været interesseret i Israel/Palæstina. Jeg tænkte at det var en vildt fed mulighed at være menneskerettighedsobservatør. På den måde kunne jeg gøre noget der var vigtigt, noget der vil stå der efter jeg er taget væk.
Sophie: Faktisk var det lidt et tilfælde at jeg kom til Israel/Palæstina første gang. Det startede med at jeg var træt af studiet og trængte til at komme ud og opleve verden, og så fik jeg øjnene op for Mellemøsten. Da jeg så EAPPI opslaget tænkte jeg det var en mulighed for at være talerør for dem der ellers ikke bliver hørt og at komme hjem og udbrede en viden om Det hellige Land, for der er stor uvidenhed og meget få taler om det.
Hvad oplevede I i Det Hellige Land?
Sophie:
Det der står stærkest i mig, er at have været vidne til systematisk dehumanisering. Konstant latterliggørelse og undertrykkelse af palæstinensere. Jeg har mødt så mange gode imødekommende mennesker som bare prøver at få en hverdag til at fungere, men som systematisk møder modstand og undertrykkelse.
Ida:
Vi oplevede at de israelske myndigheder og bosætterne blev mere og mere hårdhændede i deres behandling af palæstinenserne. Vores hold kunne rapportere 830 hændelser der involverede menneskerettighedskrænkelser på Vestbredden i løbet af 3 måneder. Og det var kun de hændelser vi var i stand til at observere.
Sophie:
For mig er det tydeligt, at den besættelse der foregår, kan vi ikke støtte. Vi bør sige fra over for det her, vi bør stå ved de værdier og menneskerettigheder vi siger vi har i Danmark, og lade dem gælde for alle.
Ida (i forgrunden t.h.) i Jerusalem. Billedet er fra Jerusalem Day, en israelsk festdag hvor man fejrer annekteringen af Østjerusalem og Vestbredden. Foto: EAPPI.
Hvad giver jer håb?
Sophie: Jeg vil mene der er håb fra Israels side. Vi oplevede unge israelere som aktivt tager stilling og ikke vil acceptere tingenes tilstand. De kunne lige så godt ignorere konflikten og lade som ingenting men de kritiserer besættelsen. Vi så også eksempler på unge israelere der lagde sig imellem bosættere og palæstinensere for at undgå overgreb.
Ida: Det der giver mig håb, er også den oplevelse af medmenneskelighed. Palæstinensere bød os ofte på brød og te og de spurgte os om vi nu havde penge nok til bussen og om vi kendte vejen. Man kan miste håbet mange gange, når man går ind i konflikten med sin sjæl. Men midt i al fortvivlelsen og undertrykkelsen er der også et stort menneskeligt overskud og en høj grad af hjælpsomhed, og det giver mig håb.
Hvad har opholdet betydet for jeres forhold til tro?
Ida: Jeg havde en sindssyg oplevelse i Fødselskirken. Jeg stod ved Jesu fødselssted og faldt i snak med en amerikansk kvinde hvis mand var lærer på en bibelskole i Israel. Da kvinden hørte om mit arbejde som EAPPI ledsager, sagde hun: ”Må jeg bede for dig og for det arbejde I gør?” Kvinden lagde hånden på min skulder og bad for mig. Det var en vild oplevelse at stå på et så helligt sted og blive bedt for. ”Gud være med dig på din rejse” sagde hun. Jeg blev helt høj af det.
I Jerusalem fylder religion jo meget, og det var intenst at kunne mærke andres tro. Jeg ved ikke om jeg er blevet mere religiøs, men jeg er blevet mere bevidst om andres tro.
Sophie: Jeg er også blevet mere tolerant over for religion og mindre fordømmende over for andre religiøse. Jeg har fået en større forståelse for det religiøse fællesskab og for den håb og trøst man hente i troen.
Ida: Troen er ofte det der holder håbet i live og holder folk kørende i en ellers håbløs situation.
Ida og Sophie vil gerne dele deres oplevelser og erfaringer fra Det hellige Land med andre. Det er derfor muligt at booke dem til et gratis oplæg.
Kontakt Ida Gransgaard (i.gransgaard@hotmail.com) eller Sophie Breum (sophiebreum@hotmail.com) for at høre nærmere.
