Verdenskirken har et budskab om håb og fællessskab

Weekenden stod i verdenskirkens tegn. Kirkernes Verdensråd samledes i den svenske by Uppsala,. Her mødtes biskopper, professorer, teologer og lægfolk fra mange forskellige lande og fra både katolske, ortodokse og protestantiske kirker. Der var mange ting på programmet, dels et møde i Faith and Order Kommissionen, dels en fejring af det globale kirkelige netværk Act Alliances 50 års jubilæum.

Desuden fejrede Kirkernes Verdensråd sin 70 års fødselsdag og mindedes den skelsættende generalforsamling i Uppsala for 50 år siden – en begivenhed, der inspirerede danske kirkefolk til at sætte globale problemstillinger på den kirkelige dagsorden og til at stifte Danske Kirkedage.

”Det var en stor begivenhed for mig,” siger Hanne Wolfsberg, der deltog som repræsentant for folkekirken. Hun understreger, at det er værdifuldt, at et forum som Kirkernes Verdensråd findes.

”Der blev talt om mange af de problemer der er i verden med bl.a. klimaforandringer og populisme, men blev der også lagt meget vægt på fremtidshåbet og på, at kirkerne skal stå sammen. For den værdi, som den samlede økumeniske kirke i verden kan skabe for det enkelte menneske, er meget vigtig,” siger Hanne Wolfsberg. 

Alting bliver nyt

De gennemgående temaer under den økumeniske weekendkonference var dels parallellen mellem 1968 og 2018 og dels skriftstedet Behold I make all things new (Se jeg gør alting nyt, Johannnes’ Åbenbaring kap. 21, vers 5).

I 1968 var det meningen, at Martin Luther King skulle prædike på Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Uppsala. Men tre måneder forinden blev han myrdet.

“Han kom aldrig,” sagde Kirkernes Verdensråds generalsekretær Olav Fykse Tveit i sin prædiken til gudstjenesten i Uppsala Domkirke Allehelgenssøndag 2018.

”4. april blev han myrdet, fordi han var det lys og salt i verden, som han var blevet kaldet til at være af Vorherre Jesus Kristus,” sagde Tveit og opfordrede forsamlingen til at videreføre Martin Luther Kings arv og gå ud og være jordens salt og verdens lys.  

Enhed og splittelse

”Gudstjenesten var meget smuk og storslået. Den gjorde virkelig indtryk på mig, siger Hanne Wolfsberg. Dog var der én ting, der ærgrede hende.

”På trods af alle de store tanker og de gode ord kunne vi ikke samles til fælles nadver. Det føltes som en stor mislyd, som et mørke og en skygge,” siger Hanne Wolfsberg.

Thomas Horneman-Thielcke, der også deltog i Uppsala, er enig.

”Det er dobbeltmoralsk, at kristne ikke kan samles om den fælles nadver. Når der fra kirkeligt hold er et ideal om, at verden skal finde sammen, men kirken er internt splittet, er det et stort problem. Når kirken ikke kan stå sammen på tværs af konfessionerne, er den svag,” siger Thomas Horneman-Thielcke. 

Alligevel er Thomas Horneman-Thielcke optimistisk og peger på, at Kirkernes Verdensråd er et vigtigt interkontinentalt fællesskab, der kan være med til at bryde grænserne ned.

”Den økumeniske weekend i Uppsala var virkelig et boost. Den viste, at verdenskirken har en stemme – et modsvar at give til alle de kræfter, der prøver at splitte befolkningerne ad og pille fællesskaberne fra hinanden. Et modsvar til dem, der mener, at vi kun skal gå op i det nationale og lukke os om os selv,” siger Thomas Horneman-Thielcke.