Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Webinar: Limadokumentet 40 år

Hvad har Limadokumentet betydet økumenisk og hvad betyder det for kirkerne i dag herhjemme og ude i verden? Det er temaet for et jubilæums-webinar om Limadokumentet d. 22. november 2022

Limadokumentet er helt centralt som økumenisk læredokument om dåb, nadver og det det kirkelige embede. Dokumentet blev vedtaget efter årtiers forberedelse og forhandling ved Faith & Orders møde i Lima 1982 og blev udgivet af Kirkernes Verdensråd. Dokumentet kendes af mange som BEM efter den engelske titel ’Baptism, Eucharist and Ministry’.

Limadokumentet har ført til refleksion blandt kirkerne – og i en række tilfælde også ændret forståelse og praksis inden for dåb, nadver og embede. Den kirkelige bredde bag tilslutningen af dokumentet gør det økumenisk set til et enestående dokument, da både de protestantiske og de ortodokse medlemskirker af Kirkernes Verdensråd stod bag dokumentet sammen med Den katolske Kirke.

Vi markerer 40-års jubilæet med et webinar om Limadokumentet. Webinaret indledes med en præsentation af dokumentet og dets betydning globalt. Derefter hører vi fire korte indlæg om dokumentets betydning i Danmark hos hhv. Folkekirken, Baptistkirken, Den katolske Kirke og Metodistkirken efterfulgt af en samtale mellem oplægsholderne. Afslutningsvis er der er kort refleksion over dokumentets betydning fremover.

Arrangør: Danske Kirkers Råd


Dato og tid:

22 november 2022 kl 15:00-16:30

Zoom-link til webinar her

Login på Zoom: 

Meeting ID: 841 4970 4374

Passcode: 889073

 

Program for webinar:

 

15:00 Velkommen

Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd

15:05 Hvad er Limadokumentet?

Peter Lodberg, professor MSO, Systematisk Teologi, Aarhus Universitet

Hvad er det overhovedet vi taler om? Hvad var behovet for det? Hvem var med i drøftelserne? Hvordan er det bygget op? Hvilken betydning har dokumentet haft globalt?

15:25 Hvad betød – og betyder - Lima-dokumentet for kirker i Danmark?

Oplæg og samtale mellem:  

Folkekirken

Else Marie Wiberg Pedersen, lektor, Systematisk Teologi, Aarhus Universitet.

Den Katolske Kirke

Jakob Egeris Thorsen, lektor, Systematisk Teologi, Aarhus Universitet

Baptistkirken

Ole Lundegaard, præst i Baptistkirken, repræsentant i Kirkernes Verdensråd

Metodistkirken

Jørgen Thaarup, præst i Metodistkirken, ekstern lektor i teologi på University College Stockholm

16:20 Lima-dokumentet i dag – og fremover?

Ved Jan Nilsson, præst ved Diakonissestiftelsen

16:30 Tak for i dag

 

Find Lima-dokumentet (engelsk, udgivet af Kirkernes Verdensråd) HER.

Dansk oversættelse med kommentarer (udgivet af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Det Økumeniske Fællesråd) HER . Dette dokument indeholder også Lima-liturgien, som blev udarbejdet ifm. Limadokumentet.