Folkekirkens mellemkirkelig Råd udsendte i 2005 tre film og et omfattende undervisningsmateriale om mødet mellem kirke, kultur og kristendom. Filmene blev sendt gratis ud til alle folkekirkens præster, så de kan bruge filmene i deres konfirmandundervisning. Alle andre kan købe filmen for kun 100 kr. via Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
De tre film "Tro, kultur og kærester", "Kulturchok" og "Voldens Væsen" er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Radio og Kirkernes Verdensråd. Det er journalist Anders Laugesen og fotograf Peter Williams, der står bag filmene, der har vundet flere internationale priser. Udgivelsen ledsages af et omfattende undervisningsmateriale lavet af Danmarks Kirkelige Mediecenter.
Materialet og filmene er tænkt til brug i undervisningen af konfirmander, unge i folkeskolens ældste klasser og på efterskoler. Materialet vil også kunne bruges på gymnasier og andre videregående uddannelser samt f.eks. til studiekredse og kirkelige højskoleaftner.
Her på hjemmesiden kan du finde undervisningsmaterialet, som kan downloades gratis. Du kan læse mere om filmene og finde forskellige relevante links.
Udgivelsen af filmen er blevet muligt med støtte fra Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond og Jubilæumsfonden.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd håber, at det materialet vil blive brugt flittigt i kirke og skole. Vi hører gerne reaktioner fra jer på udgivelsen.
Bag om film og materiale
De tre film er lavet af:
Anders Laugesen. Født i 1960. Er cand. phil. i religion. Har været redaktør på Kristeligt Dagblad og siden 1998 været tilknyttet DR som journalist på både radio og tv med kultur, kirke og tro som arbejdsområder. Er aktiv skribent og foredragsholder og har rejst i det meste af verden. Bor i Voldum, Hadsten nord for Århus.
Peter Williams. Født i København i 1946. Er uddannet reklamefotograf. Har siden slutningen af 1960’erne fotograferet og filmet i mere end 100 forskellige lande for internationale organisationer, virksomheder og tv-stationer. Arbejdede i 20 år som fotograf for Kirkernes Verdensråd i Geneve. Er i dag freelancer. Bor i Geneve, Schweiz.
Undervisningsmaterialet er lavet af Danmarks Kirkelige Mediecenter for Det mellemkirkelige Råd. Tekst og ide: cand. theol Lene Sander og redigeret af cand.theol. Simon Kangas Larsen. Konsulenter: Anders Laugesen, Finn Rosenberg (Teologisk Pædagogisk Center) Kirsten Auken (Folkekirkens mellemkirkelige Råd).
Danmarks Kirkelige Mediecenter står blandt andet bag en række undervisningsmateriale til brug i skole og kirke af både børn, unge og voksne og har mange års erfaring i udviklingen af religionspædagogiske materialer. Materialerne tager ofte udgangspunkt i film, Internet eller computerspil og gør brug af de moderne mediers muligheder.
Tak til Edith Aller, Gunnar Bach Pedersen, Søren Bjørnaa og andre medvirkende.