1700-års jubilæum i år
På et stort kirkemøde i Nikæa mødtes i år 325 mere end 250 biskopper fra den tids kristne verden. De ville lægge fast, hvad der var den sande kristne tro. (Nikæa hedder i dag Iznik og ligger i det nordlige Tyrkiet.) Mødet blev en af de mest betydningsfulde enkeltstående kirkelige begivenheder i hele den kristne historie. Her blev Jesu guddommelighed slået fast, og forholdet mellem Faderen og Sønnen blev defineret. Trosbekendelsen fra Nikæa har 1700-års jubilæum i år og er den, som de fleste kristne kirker i verden kan være enige om. Den udtrykker derfor kirkens enhed på tværs af kirkesamfund. Den er i Danmark kun lidt kendt udenfor teologiske kredse på trods af, at den er én af folkekirkens bekendelsesskrifter. I folkekirken bruges den i revideret form fra 381. Du kan finde den bagest i Salmebogen sammen med Den apostolske Trosbekendelse, som er den, vi oftest bruger i folkekirken.
Folkekirken er en del af den verdensvide kirke
I forbindelse med 1700-års jubi læet for Den nikænske Trosbeken delse opfordrer Folkekirkens mel lemkirkelige Råd og folkekirkens biskopper landets sognepræster til at bruge den i gudstjenesten pin sedag. Det er samtidig en anled ning til at tænke på samt bede for og med Guds kirke ud over hele jorden - og til at se folkekirken som en del af den verdensvide kirke.
Danske Nikæa-markeringer i 2025
Påske: Gudstjeneste i Københavns Domkirke 2. påskedag 2025 markerer, at påsken i år falder på den samme dato for de katolske, ortodokse og lutherske kirker, og at vi er fælles om Den nikænske Trosbekendelse.
Pinse: Sognekirker landet over bruger Den nikænske Trosbekendelse i årets pinsegudstjeneste for at markere 1700 års jubilæet og formidle, hvad Nikæa handler om.
Himmelske Dage – Kr. himmelfart: Nikæa-gudstjeneste på Himmelske Dage 30. maj 2025 i Silkeborg. Guds tjenesten forklarer, hvad Nikæa er, og hvorfor vi fejrer 1700-års jubilæet.
På Kirkernes Verdensråds egen hjemme side, kan man læse mere om jubilæet.