1700-året for Den nikænske Trosbekendelse markeret med en fælles gudstjeneste i København

Anden påskedag, mandag den 21. april, deltog fem danske kirker i en fælles gudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke i København. Med den blev det markeret, at det i år er 1700 år siden, at datidens kirkeledere på et stort kirkemøde vedtog Den nikænske Trosbekendelse. Gudstjenesten var også udtryk for det stærke sammenhold blandt kristne i Danmark.

Den nikænske Trosbekendelse deles af mange kristne - både ortodokse, katolikker og protestanter. Kirkemødet, der blev holdt i datidens Nikæa, understregede, at Jesus er Gud selv sammen med Faderen og Ånden. Den udtrykker derfor kirkens enhed på tværs af kirkesamfund og understreger, at Gud er treenig.

Gudstjenesten blev holdt i lyset af pave Frans’ død i en alder af 88 år samme dag. Den katolske biskop Czeslaw Kozon indledte gudstjenesten med at sige, at man på denne dag ”ikke kunne undgå at tænke på pave Frans’ bortgang.”

Mod slutningen af gudstjenesten takkede Czeslaw Kozon for de mange kondolencer og tilkendegivelser, der var kommet efter pave Frans’ død. Han fremhævede biskop i Haderslev Stift og medlem af Det mellemkirkelige Råd,  Marianne Christiansen, ”der så smukt sagde, at det blev pave Frans forundt igen at fejre påsken her på jorden, og at han nu kan deltage i den evige påskefejring i Himlen.”

I gudstjenesten deltog repræsentanter fra Den katolske Kirke, Folkekirken, Metodistkirken, Den Anglikanske Kirke og Den Ukrainske Ortodokse Kirke (den uafhængige).

Gudstjenesten var arrangeret af Danske Kirkers Råd, Den katolske kirke i Danmark, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Københavns Stift. Den katolske biskop Czeslaw Kozon stod for prædikenen, og fra folkekirken deltog blandt andre biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen og domprovst i Københavns Stift Johannes Gregers Jensen.

Læs mere om markeringer af og jubilæet for og Den nikænske Trosbekendelse i ind- og udland