Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Bredt kirkeligt netværk  skaber kontakt med flygtninge

Ny hjemmeside: Kirkelige organisationer går sammen om at finde venskabskontakter til flygtninge i hele landet

Vær med til at få en flygtning til at føle sig velkommen i Danmark. Gå ind på www.venskabskontakt.dk og læs mere om Venskabskontakt

Hvad gør man, hvis man bor i Brønderslev og gerne vil invitere en flygtning på en kop kaffe? Så klikker man ind på www.venskabskontakt.dk og kontakter den lokale koordinator i Brønderslev, der hjælper en med at få kontakt med en flygtning.

Det lyder meget enkelt - og det er det også. Folkekirkens Asylsamarbejde er gået sammen med Kirkernes Integrationstjeneste, Tværkulturelt Center og Luthersk Mission om projektet Venskabskontakt og har nu lanceret en ny  hjemmeside.

"Vi oplever, at mange flygtninge bliver flyttet rundt fra den ene landsdel til den anden, ofte med meget kort varsel. Et kirkeligt netværk kan noget helt særligt i denne sammenhæng. Det brede kirkelige netværk, som Venskabskontakt-projektet bygger på, kan give kirker og kirkelige organisationer en mulighed for at stå sammen om at hjælpe flygtninge, modtage dem på en meget konkret vis og give dem plads i et kirkeligt og diakonalt fællesskab" udtaler Marie Munch Roager, koordinator i Folkekirkens Asylsamarbejde.

På hjemmesiden www.venskabskontakt.dk kan man læse om, hvordan man kan få kontakt med en flygtning, tilbyde menneskeligt nærvær og hjælpe en flygtning med at få fodfæste i det danske samfund.

Alle kan være venskabskontakt: familier med og uden børn, enlige, unge, ældre, studerende, erhvervsaktive og pensionister.

Hvis du gerne vil vide mere, kan du gå ind på hjemmesiden www.venskabskontakt.dk eller kontakte medarbejderne i Folkekirkens Asylsamarbejde:

Søren Dalsgaard

Telefon: 30 20 82 47
E-mail: sd(at)interchurch.dk

Marie Munch Roager
Koordinator, Folkekirkens Asylsamarbejde
Tlf.: 29 74 68 81
E-mail: mmr(at)interchurch.dk