Sådan kan du fejre påske med ukrainere  

I Ukraine, hvor flertallet er ortodokse kristne, er påsken den største kristne højtid på året, ikke kun teologisk men også folkeligt. Det skyldes ikke mindst ambivalensen omkring julen, som siden sovjettiden har stået i skyggen af nytåret, der har overtaget mange af julens attributter som træ og pynt. 

Det er med den religiøse opvågnen efter Sovjetunionens fald blevet ganske udbredt at faste i Ukraine – især blandt veluddannede og bevidstgjorte aktive samfundsborgere i byerne. Dertil kommer, at selv mange, der ikke overholder fastetidens forskrifter til punkt og prikke, søger at skære ned på indtagelsen af fx kød og mælkeprodukter i fastetiden.  

 Palmesøndag er en vigtig del af forberedelsen til påskeunderet og mange bringer palmelignende blade med i kirke; de bliver ofte solgt uden for kirken inden man går ind til gudstjeneste.    

 Op til påsken forbereder man sig fx ved at sylte og bage særligt ukrainsk påskebrød, paska. Påskenat fylder man en kurv med paska, æg, spegepølser og anden mad, som ikke hører fasten til. Kurven tager man med i kirken til midnatsgudstjeneste og får den velsignet af præsterne med vievand efter gudstjenesten. Det kan være et mageløst skue, når en hel landsby er på benene påskenat og efter midnatsmessen danner ring om kirken med madkurvene med fine dækservietter og små stearinlys, mens de venter på præsterne, der går i procession og kommer og stænker vievand på kurvene med deres koste. 

 Påskens højdepunkt er således midnatsgudstjenesterne med deres opstandelsesliturgi, som ofte varer til langt ud på de små timer og man kan ikke gå hjem før tiden, for så får man ikke velsignet sin madkurv. Efter midnatsgudstjenesten går man hjem og spiser sin påskemad, som er blevet velsignet i kirken. 

 Gadebilledet påskemorgen er præget af familier klædt i deres fineste søndagstøj og iført madkurve på vej til påskemesse; der sker også velsignelser af madkurve om formiddagen påskesøndag.   

Den ukrainske påske har også forskellige slags folkelig overtro og traditioner, såsom at undgå hårdt fysisk arbejde og et forbud mod at skændes. Man ser også nogle steder grupper af unge mennesker gå fra hus til hus og synge påskesange og bede om snacks og håndører til gengæld. 

 Det bringer pr ukrainsk tradition ulykke at lykønske nogen med noget, der endnu ikke er indtruffet. Før påskesøndag kan man derfor kun komme med påskehilsener vha. omskrivninger, fx ønske en god påsketid eller god kommende højtid, men ikke god påske.  

Da der lige nu befinder sig over 38.000 ukrainere i Danmark, kan Folkekirken udgøre en ramme for tro, fortvivlelse, håb og kærlighed. Derfor er påsken en oplagt højtid for kirken, hvor den kan åbne sine døre og invitere ukrainere ind. Derfor vil vi nedenunder beskrive hvordan ukrainere ser påsken samt give gode bud til hvilke tiltag menighederne kan gennemføre i påsken. 

En stor del af de ortodokse kirker benytter den julianske kalender, hvilket betyder at deres påskefejring er forskudt fra vores. Den ortodokse kirke fejrer påskesøndag den 16. april i år. En del ukrainere og ukrainsk ortodokse kirker vælger dog i højere grad at fejre påske efter den gregorianske kalender, som vi benytter i Danmark. Derfor er der mulighed for, at inkorporere ukrainske tiltag i den danske påskefejring eller holde særskilte tiltag i forbindelse med datoerne for den ortodokse påske. 

Sådan fejrer ukrainere påske

1. Den ukrainske påske (påskefesten) er den vigtigste religiøse helligdag i Ukraine og fejres normalt i april. I år falder den ortodokse påskesøndag den 16. april. 
2. Påskefesten kaldes "Великдень" (Velikden) på ukrainsk, som betyder "Stor dag". 
3. Den ukrainske påske er kendt for sine farverige påskeæg (Pysanka) og dekorationer, der ofte er lavet af voks og farvet med naturlige ingredienser. 
4. En anden tradition er at velsigne påskemad og tage den med til kirken for at blive velsignet af præsten. 
5. Den traditionelle påske-menu i Ukraine inkluderer paska (et sødt russisk-inspireret brød), kylling eller svinekød, pølse, æg og ost. 
6. Natten før påskesøndag samles folk i kirken til en speciel tjeneste kaldet "Opstandelsesliturgi" (Воскресіння Христового), hvor præsten annoncerer Jesus Kristi opstandelse. 
7. Efter tjenesten går folk hjem og åbner deres påskeæg, som er blevet velsignet i kirken, og spiser deres påskemad. 
8. Der er også en udbredt tradition for at slå på hinandens påskeæg for at se, hvilket æg der er stærkest og mest holdbart. 
9. Den ukrainske påske har også forskellige slags overtro og folkelige traditioner, såsom at undgå at arbejde i haven eller slå græsset i påsken.
10. En sidste tradition er "Заходи" (Zakhody), hvor grupper af unge mennesker går fra hus til hus og synger påskesange og beder om godbidder og penge.