Vores rådsmedlem Niels Nymann Eriksen får ordet
Selvom folkekirken er dansk, så er kristendommen grænseoverskridende og ikke bundet til nationale grænser, siger Niels Nymann Eriksen, medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Hvad optager dig mest inden for det mellemkirkelige arbejde?
Jeg sidder som formand for arbejdsgruppen for migrantsamarbejdet. Det er et arbejdsfelt jeg er meget optaget af. Det skyldes blandt andet den nationale udvikling i forhold til flygtninge, indvandrere og asylpolitikken. Folkekirken står over for en stor opgave i forhold til at tage imod nytilkomne. For den skal undgå at blive en monoetnisk kirke i et multietnisk samfund. Jeg mener, at folkekirken har et potentiale til at hjælpe med integrationen i Danmark. Selvom folkekirken er dansk, så er kristendommen grænseoverskridende og er ikke bundet til nationale grænser.
Jeg synes også det er meget interessant at sidde med i Kirkeministeriets lovforberedende udvalg vedr migrantmenigheder, hvor vi afklarer hvordan man kan skabe en tilnærmelse mellem folkekirken og migrantkirkerne.
Jeg mener, det er vigtigt, at der blandt græsrødderne i kirken rejser sig nogle initiativer, der imødekommer de behov som migranter har i forhold til at komme tættere på folkekirken. Samtidig bør der også oppefra, strukturelt og politisk, skabes mulighed for at folkekirken kan åbne sig i højere grad for kristne af anden etnisk herkomst end dansk.
Hvordan bør folkekirken engagere sig i det internationale arbejde?
Det er vigtigt, at folkekirken fortsætter med at være engageret i de internationale kirkelige fora som Kirkernes Verdensråd og Det lutherske Verdensforbund. Det er en væsentlig del af Mellemkirkelig Råds eksistensberettigelse.
Helt konkret mener jeg også, at folkekirken skal gøre en indsats for at etablere et europæisk diakonalt arbejde for de udsendelsesdømte. I Danmark er der mange afviste asylansøgere, der står til at blive sendt ud i landet, og som går en usikker fremtid i møde, De får ikke hjælp af de resocialiserende tiltag der er i fængslerne, fordi de skal sendes ud af landet. Jeg har talt med flere fængselspræster der er frustrerede over, hvor lidt man kan gøre, sådan som tingene er nu. Der burde være en europæisk indsats, der tager hånd om de her skæbner. Europæiske lande, også østeuropæiske lande, burde gå sammen om at hjælpe disse mennesker. Det kunne for eksempel ske i regi af Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) eller Kommissionen for Migranter i Europa (CCME). Der ligger i hvert fald en stor diakonal opgave foran os som kirke.
Hvor foregår der i dit lokalområde af mellemkirkeligt arbejde?
I den kirke, hvor jeg er præst, i Apostelkirken i Vesterbro Sogn, er der forskelligt økumenisk og mellemkirkeligt arbejde. Kirken er engageret i Faros, som er et initiativ for flygtningebørn i Athen. Vi har rejst ned og besøgt dem flere gange.
Vi har lige haft besøg fra Jesu små søstre, et nonnekloster, der ligger i Saxogade, samme gade som kirken ligger på. Søstrene fortalte om deres måde at leve på og deres kalde.
Derudover har kirken haft en langvarig venskabsforbindelse med St. Georges kirke i Bagdad. Vi er nu på vej til at få en venskabsmenighed i Syrien. Det ligger i forlængelse af, at Helligåndskirken i København har en venskabsmenighed i Libanon, og deres søsterkirke i Syrien ønsker vi at få en tættere relation til.
Om Niels Nymann Eriksen:
Sognepræst ved Apostelkirken i København, en kirke der tiltrækker mange indvandrere. Har gennem årene været i kontakt med mange asylansøgere og døbt mange muslimer, der er konverteret til kristendommen. Har samarbejdet tæt med MKR's sekretariat om Folkekirkens Asylarbejde.
Ph.d fra Cambridge University om begrebet gentagelse hos Kierkegaard og Nietzsche. Før præsteembedet arbejdede han på Mødestedet Vesterbro. Medstifter og bestyrelsesformand for Cafe Exit, et diakonalt tilbud for indsatte. Har lige udgivet bogen Gæstfrihed på Akademisk Forlag.