Vores rådsmedlem Ole Buchardt Olesen får ordet

Hvad optager dig allermest i Folkekirkens mellemkirkelige Råd?

Min indgangsvinkel til det mellemkirkelige arbejde er min interesse for de kristne menigheder i Mellemøsten, og den forfølgelse de er udsat for.

Det har været interessant at lære andre kirker at kende. Dels har jeg gennem det tværkirkelige arbejde med trosoplæring og udgivelsen af Noget om den kristne tro lært mere andre kirker i Danmark. Dels har jeg efterhånden fået et større indblik i forholdene for andre kirker ude i den store verden.

Når man møder kirker i andre lande, opdager man også, at der er nogle store forskelle. For nogle år siden besøgte Det mellemkirkelige Råd Kirkernes Verdensråd i Geneve. Den dag vi kom på besøg, blev der holdt andagt, hvor der stod toiletruller på alteret. Det syntes vi var meget mærkeligt og det hører da ingen steder hjemme i en kirke. Men det var fordi det var FN’s internationale mærkedag for toiletter og ordentlige sanitære forhold. Noget vi tager som noget helt naturligt i hverdagen, har en afgørende betydning for menneskers liv mange steder i verden. Ordentlige toiletforhold kan redde liv. Dette eksempel peger også på, at når mennesker lever under så forskellige vilkår rundt om i verden, ser de også forskelligt på hvad kirken er og hvilken rolle kirken spiller i samfundet.

Igennem det mellemkirkelige arbejde har jeg også fået mere indsigt i hvilke problemer kirker i andre lande går og tumler med Ofte er det nogle helt andre problemer de har, end vi oplever i Folkekirken. De har et stort ønske om mere synlighed, simpelthen kirkerne i mange lande har mistet meget terræn, ingen ser dem, de har ingen penge og de mangler præster. Vi har det faktisk ret godt i Folkekirken, når man sammenligner med kirker i andre lande, så vi burde i højere grad støtte dem. De har brug for vores hjælp. Dét perspektiv har åbnet sig mere og mere for mig i takt med at jeg er gået mere ind i det mellemkirkelige arbejde.

Hvordan bør folkekirken involvere sig i det internationale økumeniske arbejde?

Det er jo ikke alt, hvad der sker i kirkerne rundt om i verden, som er direkte relevant for folkekirken. Men der er udfordringer, som kirkerne bør stå sammen om at løse. Her tænker jeg for eksempel på verdsliggørelsen og den stigende sekularisering i Europa. Mange steder bliver kristendommen udgrænset.  Når man ser på medlemstallene og dåbsprocenterne i Tyskland og England, ser det ikke godt ud. I Tjekkiet må de nedlægge og sælge mange kirker. Der er virkelig brug for mission i Europa, og der er brug for at have fokus på dåb og at få flere børn døbt.

I det hele taget bør Folkekirken blive bedre til at samarbejde med andre kirker og ikke have nok i sig selv. Det kan kirken ikke tillade sig i en verden, hvor kristendommen er på retur.

Hvordan fungerer det mellemkirkelige arbejde i dit lokalområde?

I mit sogn, Gilleleje, er der en stor interesse for kirke og kristendom. Her har jeg et fint samarbejde med Luthersk Mission og Frelsens Hær i forbindelse med deres andagter og møder. Vi samarbejder blandt andet om diakonalt arbejde for flygtninge.

I Helsingør Stifts mellemkirkelige Udvalg er jeg også med til at støtte forskellige mellemkirkelige tiltag. Vi har haft meget fokus på trosfrihed og forfulgte kristne og har afholdt konferencer om det. Desuden støtter udvalget forskellige tiltag vedr. bl.a. dåb, bibellejre og diakonalt arbejde, ligesom udvalget har støttet valgmenigheden Church of Love i Odense, hvor iranere og afghanere kommer til troen og møder et kirkeligt fællesskab.

Mange af de flygtninge og migranter, der kommer til Danmark, bærer en stærk religiøs inderlighed og glød med sig. De kan bidrage i Danmark og i Europa og være en del af den kristne mission og få flere til at komme til tro. Vi skal passe på, at det ikke bliver lidt for flegmatisk i folkekirken, og derfor kan det være en stor inspiration at møde mennesker med en anden baggrund og som bærer på en stærk inderlig tro.