En venskabsmenighed er en chance for at få venskaber med kristne i andre lande. Det er et møde både mellem to kulturer og to nuancer af kristendommen.
Mellemkirkelige venskabskontakter er med til at nedbryde geografiske og historiske skel mellem de forskellige grene af kirken i verden. Gennem kontakten til en venskabsmenighed lærer vi kirken at kende som et verdensomspændende fællesskab af forskellige farver og former. Vi bliver del af noget, der er større end os selv.
Om kendskab og venskab
”Kendskab giver venskab,” siger man. Det gælder for mange menneskelige relationer. Mange danske menigheder har erfaret at det også gælder i kontakten mellem kirker. Men venskab giver også kendskab. Skriftlig kontakt, besøg og gensidig forbøn ved gudstjenester både her og i venskabsmenigheden er med til at minde om, at kirken er mere end blot den enkelte menighed.
Et gensidigt fællesskab
Kristendommen er et gensidigt verdensomspændende fællesskab - på trods af store forskelle i kultur, sprog og økonomiske og menneskelige ressoucer.
Den tanzanianske biskop Kibira rører ved selve nerven i kirkelige venskabskontakter, når han slår fast, at
”ingen kirke er så fattig at den ikke har noget at dele med andre, og ingen kirke så rig at den ikke kan modtage noget fra andre."
I disse ord ligger en invitation og en udfordring til at se ud over sognets og landets grænser.
En ung kvinde fra Cambodja danser og bringer fremmede lyde og uvante bevægelser ind i en dansk landsbykirke. Foto: Birgitte Brandt Andersen.
