En velsignet mangfoldighed
Det er stort at opleve hvor meget vi har til fælles på tværs af geografiske og konfessionelle forskelle, men også lærerigt at møde kirkelige traditioner der umiddelbart ligger langt væk fra de danske som f.eks. de kirkelige hierarkier i den ortodokse kirke, skriver Niels Geil, der deltog i generalforsamlingen i Konferencen for Europæiske Kirker
Af Niels Nicolajsen Geil, stud.theol
Jeg er netop kommet hjem fra en lille uge som steward til generalforsamling i Konferencen for Europæiske Kirker i Tallinn. Det har været en spændende og intens uge fyldt med samtaler om kristendom og kirke i Europa i dag. Den første dag var vi til en ”Youth Assembly” hvor unge delegerede og stewards mødtes og udvekslede erfaringer. Flere af deltagerne mødte jeg i Karlsruhe sidste år, da jeg deltog i Kirkenes Verdensråds generalforsamling, så der var mange gode gensyn.
Velsignelse
Generalforsamlingens tema var "Under God's Blessing - Shaping the Future" (Under Guds velsignelse skabes fremtiden). Vi skulle derfor fortælle hinanden historier om, hvornår vi havde oplevet velsignelser i vores liv, og efterfølgende var vi på en tur ud i skoven i Estlands smukke natur, hvor de økumeniske samtaler fortsatte.
Mangfoldighed
Mødet med andre unge europæiske kristne har været berigende og sjovt. Vi kommer med mange forskellige baggrunde og fra forskellige hjørner af Europa, hvilket giver nogle spændende samtaler. Samtaler med unge fra Georgien, Ungarn, Holland, Tjekkiet, Sverige og mange andre lande har givet mig en større forståelse for hvad det vil sige at være ung kristen i Europa i dag.
Det er stort at opleve hvor meget vi har til fælles på tværs af geografiske og konfessionelle forskelle, men også lærerigt at møde kirkelige traditioner der umiddelbart ligger langt væk fra de danske som f.eks. de kirkelige hierarkier i den ortodokse kirke.
Bag kulisserne
Under selve generalforsamlingen arbejdede jeg i kommunikationsafdelingen og var der med til at dække begivenhederne i løbet af generalforsamlingen. Jeg hjalp også til med forskellige forefaldende opgaver og fik dermed et indblik i hvad der foregår bag kulisserne til sådan en stor generalforsamling.
Frihedskamp
Vi var mange stewards til generalforsamlingen, så der var god mulighed for at høre med på talerne og diskussionerne i ugens løb. Det var inspirerende og rørende at høre Sviatlana Tsikhanouskaya, som er politisk aktivist og tidligere præsidentkandidat fra Belarus, fortælle om belarusernes kamp imod det autoritære styre i landet og hvilken rolle kirkerne i Europa kan spille i denne kamp.
Vidnesbyrdene fra ukrainerne, som medvirkede i en høring om situationen i Ukraine og kirkernes rolle i vejen til fred, gjorde også et stort indtryk på mig. Det var nedslående at høre deres fremtidsudsigter for konflikten, men spændende at høre deres tanker om kirkernes rolle i den lange vej mod fred og forsoning i Ukraine. Tidligere ærkebiskop i England Rowan Williams' teologiske refleksioner om kirkens rolle i det europæiske samfund var skarpe og gav stof til eftertanke.
Selvom jeg ikke selv deltog aktivt i diskussionerne om KEK’s fremtid var det også interessant at høre overvejelser om, i hvor høj grad KEK repræsenterer de europæiske kirker, når hverken de karismatiske kirker eller migrantmenigheder for alvor er repræsenterede.
Hvad er KEK?
KEK er et fællesskab af 113 ortodokse, protestantiske, anglikanske og gammelkatolske kirker fra hele Europa samt over 40 kirkeråd og organisationer. KEK blev grundlagt i 1959 i Nyborg for at arbejde for dialog, fred og venskab mellem kirker i hele Europa på tværs af kirkelige, politiske og kulturelle skel. KEK har hovedsæde i Bruxelles og er i jævnlig kontakt med EU-parlamentarikere om emner som kirkerne er optaget af, såsom
menneskerettigheder, religionsfrihed og fredsarbejde. KEK ledes af den danske generalsekretær Jørgen Skov Sørensen.