Indtryk fra en økumenisk "nybegynder"

Af Marie Beck, stud.theol

Fra d. 14. til d. 20. juni afholdt Konferencen for Europæiske Kirker generalforsamling i Tallinn, Estland. Jeg var med som ungdomsdelegeret til min første økumeniske konference. Deltagerne var en sammensætning af kristne europæere fra protestantiske, ortodokse og anglikanske kirker, og der bød sig derfor rig mulighed for spændende samtaler om teologi, kirke og kultur og om forskelle og ligheder. 

Mødet med andre mennesker og deres tro har været en utroligt givende oplevelse og har givet mig nye perspektiver på hvordan man kan være kirke, uddanne teologer og udtrykke sin tro på en anden måde, end jeg er vant til. Dette kom, foruden i de mange samtaler, også til udtryk i alle bønnerne og gudstjenesterne, der tjente som åndehuller i konferencen. Her blev der bedt på forskellige måder og på flere sprog, og støttet af en "worship book" med oversættelser blev man hjulpet igennem og tilegnede sig indsigt.

Konferencen udgjordes ellers af hovedtaler, høringer hearings og "business plenaries" (forretningsmæssige drøftelser). Der var pauser indimellem, der ikke kun var fyldt med gensidig udveksling, men også med mulighed for at diskutere strategier og finde støtte til sine ambitioner. 

En række af ungdomsdelegerede mødtes, når de havde ledige stunder, for at udarbejde et beslutningsforslag, som det også lykkedes dem at få stemt igennem inden konferencens afslutning. Selvom folk kom med forskellige agendaer og møderne gentagne gange gik over tid, for at give alle mulighed for at tale, var det dog tydeligt at fællesskabet stod stærkt. Om de store ting var der bred enighed og konferencen kunne afsluttes på tilfredsstillende vis for dets deltagere.

Generalsekretær Jørgen Skov Sørensen startede og sluttede konferencen med at sige, at ingen, der først har været med til økumenisk samarbejde, nøjes med kun én gang. Jeg, der ikke er uden mine forbehold overfor økumeniens politisk aktivistiske side, tænkte først: ”Én gang skal jo være den første”. Men efter mine oplevelser igennem den sidste uges tid, om end mine forbehold ikke er ophævede, kunne jeg nok godt finde på at tage af sted igen, hvis jeg fik muligheden for det.