Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

10 bud på hvordan man fejrer jul med ukrainere 

Julen står for døren, og for langt de fleste kristne er det en af de største højtider. Dette gør sig også gældende for ukrainere. Julen 2022 er den første som skal fejres i skyggen af krigen i Ukraine.

Adventskrans i folkekirken.

Ved samme tid sidste år var det de færreste ukrainere som troede, at de skulle fejre jul i et fremmed land, mens krigen hærger i Ukraine. Julen er traditioner og genkendelighed, og det er detogså for ukrainere.  Derfor opstår der blandt danske kirker en lang række spørgsmål om fejringen af julen for ukrainere, for at give dem genkendelighed og mulighed for, at man fælles kan fejre jul. Så her er 10 bud til fejring af en ukrainsk jul, og slutteligt vil vi give gode råd til julefejringer. 

  • Jul i Ukraine fejres traditionelt den 6.-7. januar. Det skyldes, at kirkerne i Ukraine følger den ”gamle” julianske kalender, ligesom vi gjorde før kalenderreformerne i 1700-tallet. I Ukraine er terminologien den dag i dag centreret omkring nytåret med nytårsgaver, nytårstræ og nytårsudsmykning, mens julen er lidt klemt inde efter nytårsboomet.
  • Den 24. og 25. december omtales i denne postsovjetiske sprogbrug som noget fremmedartet og fjernt, under betegnelsen den katolske jul. Protestanter italesættes som regel slet ikke, dertil regnes vi for alt for eksotiske.
  • December er dog ikke helt uden højtid, idet den 19. december er Skt. Nikolaus dag, hvor børnene i nationalt sindede ukrainske familier får en mindre gave om morgenen fra undergøren, forløberen for julemanden.
  • I Ukraine fejrer man typisk højtider mens de sker, ikke aftenen før, som vi kender det. Julegudstjenester er derfor midnatsgudstjenester, men kirken er som regel åben hele den 6. og 7. januar, hvor folk vil komme forbi for at få en andægtig stund i ikonernes herlighed og for at tænde lys for deres kære.
  • Julemåltidet kaldes ”sviata vecheria” som betyder det hellige måltid. Det spises den 6. januar om aftenen. Traditionelt vil man faste op til, at man spiser julemåltidet. Man går i gang med at spise, når den første stjerne har vist sig på himlen. Dette er for at ihukomme stjernen over Betlehem.
  • Julemiddagen den 6. januar består af 12 retter (efter de 12 apostle), og de indeholder ikke kød, æg eller mel. Den mest traditionsrige ret er ofte ”kutia” som er en form for sødet hvedegrød. Andre retter kan være borscht, vareneky (pirogger), holoptsi (kålruller uden kød) osv. Især det traditionelle julebrød ”kolach” er i høj kurs.
  • Man dekorerer ofte med neg af hvede for at symbolisere Ukraines store hvedemarker.
  • Efter måltidet synger man salmer eller julesange kaldet ”koliadiky.” Salmerne synges oftest i hjemmet, men man kan også gå ud på gaden og synge. Nogle vil tage en stjerne sat på en stang med ud, for at symbolsk lade sig lede af stjernen over Betlehem.
  • En af de kendte ukrainske julesange er ”Schedryk,” som kom til USA for 100 år siden med et ukrainsk kor. Schedryk er i amerikansk bearbejdning blevet til julesangen ”Carol of the Bells,” den i dag måske mest populære julesang i USA.
  • Man dekorerer ofte med snefnug lavet af papir. Snefnuggene kan sættes på både vinduer og på juletræet.
  • I det vestlige Ukraine dekorerer man også juletræer med spindelvæv lavet af papir og sølvtråd. Spindelvævene symboliserer historien om ”juleedderkoppen.” Historien lyder, at julenat spinder juleedderkoppen træet ind i spindelvæv. Derefter forvandles det til fehår eller glimmer som dækker juletræet.
  • Ukrainske børn og voksne går ofte i hellig tre kongers optog, kaldet ”vertep.” Deltagerne er udklædte og foruden de hellige tre konger kan der fx være får med i forestillingen. De går ofte fra dør til dør i juledagene i januar og synger julesange og bringer det glade julebudskab ud i de små hjem for en skilling. Vertep kan også betyde et mere krybbespilsorienteret dukketeater. Helt centralt i en vertep er ledestjernen, som også opfattes som et symbol på glæde.

Krybbespil.

Vi vil anbefale at julearrangementer både har det særegne og det fælles. Det særegne er den klassisk danske julefejring, som man allerede kender fra mange kirker. Luciatraditionen er fx ikke kendt i Ukraine, men er en utroligt smuk og bevægende begivenhed, som vil engagere børn og unge. Her er der mulighed for, at kirkerne kan invitere ind til en ren nordisk tradition. 

Man kan facilitere rene ukrainske fejringer, hvor man involverer ukrainere i planlægning og afholdelse. Det er oplagt at invitere på ukrainsk julemad. Der er intet til hinder for at ukrainske fejringer kan finde sted i sognekirkens lokaler.

De fælles fejringer kan indeholde islæt fra begge kulturer. Her er det vigtigt at anerkende, at den danske kultur er den dominerende. Derfor skal man finde en balance mellem ukrainske elementer af julefejring og de rent danske. Julen har mange forventninger tilknyttet, og man kan ende med at fremmedgøre dele af ens menighed, hvis man ændrer for meget på julen. Det betyder dog ikke, at man ikke kan holde succesfulde fællesfejringer. Tværtimod så vil det være oplagt. Sørg dog blot for at kommunikere, at det er en fejring med ukrainsk islæt. Herunder vil vi give nogle konkrete forslag til forskellige fejringer, men gør endeligt hvad der passer bedst til jer lokalt. 

 

Forslag til ukrainske islæt til dansk julefejring

  • Pynt kirken op med neg. Det vil ikke virke fremmed for danskere, og vil være et fint nik til ukrainere.
  • Benyt evt. det ukrainske flag sammen med Dannebrog i pyntningen til jul.
  • Arranger bagedage, hvor man kan bage danske julesmåkager sammen med børnene.
  • Brug Luciadag til at introducere ukrainere til en dansk lysfejring. På denne side (link) findes en beskrivelse af luciafejring i Danmark på ukrainsk.
  • Ukraines salme- og sangtradition er stærk. Benyt gerne dette, og få ukrainere til at synge, eller få den danske menighed til at synge på ukrainsk.
  • Adventstraditionen er også stærkere i Danmark. Giv evt. en introduktion til adventsgaver, og forklar hvad adventskransen benyttes til. På denne side (link) findes en beskrivelse af adventstraditionen i Danmark på ukrainsk.
  • Involver gerne foreningslivet i fejringerne. Mange menigheder har allerede lokale FDF eller KFUMK-kredse. Benyt disse i afviklingen af aktiviteter, og sørg for en introduktion til det danske foreningsliv.

 

Fejring af ukrainsk jul i folkekirken

  • Benyt ukrainere til at læse tekstlæsninger fra Bibelen på ukrainsk.
  • Fejr den ortodokse jul i januar og server de traditionelle ukrainske retter.
  • Åbn kirken for en midnatsgudstjeneste natten mellem den 24. og 25. december, dog hellere mellem den 6. og 7. januar.
  • Lad ukrainske børn optræde med en vertep (hellig tre kongers optog/krybbespil). Det har den fordel, at vores hellig tre konger og deres jul inkl. vertep falder sammen datomæssigt og vi derfor kan fejre hellig tre konger sammen, fx som en ukrainsk indslag med udklædte hellige konger, der synger ukrainske julesange, indlagt i højmessen søndag den 8. januar.
  • Spørg en ortodoks celebrant om at deltage i elementer i gudstjenesten. Vær dog opmærksom på, at de ofte vil skulle have tilladelse fra en biskop.
  • Ukrainsk fællesspisning, hvor retterne tilberedes af ukrainere, og menigheden inviteres.
  • Giv plads til ikoner, som er central i den ortodokse fejring af julen.
  • Lad ukrainere, som spiller eller synger, optræde i kirken.
  • På selve Skt. Nicholas dag den 19. december, kan man lave et arrangement for ukrainske børn, hvor de får en lille gave. Som før beskrevet er det normalt her, at man som ukrainer vil få gaver.