Hvordan kirken møder flygtninge
Over hele landet er der de senere år åbnet mange nye asylcentre. Flygtningesituationen berører dermed mange nye lokale sogne, hvor der ikke tidligere har været det samme behov.
Mange er engagerede i arbejdet med flygtninge på den ene eller anden måde – både i sognekirker, frikirker og kirkelige organisationer
Efterhånden som arbejdet vokser, er der opstået behov for mere koordinering og udveksling af erfaringer. Kontakten til flygtninge stiller ofte de involverede i vanskelige situationer. Spørgsmålene melder sig: Hvordan støtter man fra sidelinjen bedst en person, som står til udsendelse til sit hjemland og frygter for sin fremtid? Hvordan håndterer man, når en asylansøger fra Iran opsøger præsten og beder om at blive døbt? Og hvordan kommer man som kirke overhovedet i kontakt med asylansøgere og flygtninge? Hvilke behov har de, og hvilke andre involverede aktører er der at samarbejde med
To temadage, en i Margrethekirken i Aalborg den 20. oktober, og en i København den 6. november, satte fokus på nogle af disse spørgsmål. Mere end 30 engagerede præster og lægfolk hørte forskningschef fra Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen, fortælle om, hvordan Flygtningenævnet vurderer asylsager, hvor konversion indgår som asylmotiv. Herefter fulgte flere indslag med teologiske, praktiske og mellemkirkelige aspekter samt en fælles drøftelse af, hvordan kirken i Nordjylland i fællesskab kan løfte opgaven med at tage imod de mange flygtninge
Til temadagen i København tog vi et skridt videre ned i dybden, hvor Lars Mörling over for de ca. 25 fremmødte delte sine erfaringer med at undervise personer med muslimsk kulturbaggrund i den kristne tro. Lars Mörling har i 25 år været frikirkepræst i nogle af de stockholmske forstæder med højest koncentration af indvandrere. I løbet af sit virke har han døbt mange konvertitter fra Islam og opbygget åbne og inkluderende menighedsfællesskaber, hvor der er plads til personer med forskellig kulturbaggrunde. Det var således med en god blanding af teologi og pastoral erfaring, at han førte deltagerne gennem de centrale temaer i sine dåbssamtaler med muslimer, både offer, synd, tilgivelse og treenighed.
En af de største erkendelser fra temadagene er, at ildsjæle i flygtningearbejdet har brug for andre at sparre med. Store etiske dilemmaer, uudtømmelige pastorale behov og nødvendigheden af at kunne improvisere er nogle af de ting, som præster og menigheder står over for. Flere steder i landet er der ved at opstå kirkelige netværk, som kan bruges til at sparre med i det daglige arbejde. Det, at deltagerne kom til at møde andre ligesindede, var måske det vigtigste udfald fra temadagene.
Af Søren Dalsgaard
