Interview med den afgående sekretariatschef

Af Tage Kleinbeck

Jørgen Skov Sørensen tiltrådte som sekretariatschef for Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2006 og stopper, når hans åremålsansættelse udløber ved udgangen af marts.

Indbydelse til afskedsreception.

Vi har spurgt Jørgen Skov Sørensen, hvordan det mellemkirkelige landskab så ud i 2006, og hvad der drev ham til at tage chef-udfordringen op.

"Det mellemkirkelige arbejde i folkekirken er en marginal aktivitet. Det er ikke en naturlig del af folkekirkens væsen hverken i det enkelte sogn generelt eller nationalt. Sådan var det i 2006, og sådan er det i dag. Mellemkirkeligt engagement er noget, der måske bliver lagt oveni, hvis der er tid. Det skyldes nok, at folkekirken er så dominerende i det kirkelige landskab. Måske var det ubevidst det, der fik mig til at fatte interesse for Rådets arbejde. Jeg befinder mig godt på kanten, på marginen, af det etablerede. Der får man blik for det, der ligger uden for ens eget – også teologisk og kirkeligt. Samtidigt var mine interesser internationalt orienterede med tidligere ansættelser i både DSUK og Danmission. Jeg fandt ”det anderledes” udfordrende men også dybt fascinerende. Jeg tænkte, at chefstillingen var en god platform i folkekirken at iagttage og agere fra. Og jeg havde heldigvis ret.

Hvilken udvikling har der været siden, og hvordan ser du det mellemkirkelige miljø i dag?

Der er sket en udvikling. Det mellemkirkelige arbejde indtager stadig en marginaliseret plads generelt set, men jeg tror, at der i folkekirken i dag – alt andet lige - er mere fokus på kirkernes mange udtryksformer, end der var i 2006. Afgørende er det stigende antal af migrantkirker i Danmark og deres mere synlige tilstedeværelse i det offentlige rum. Denne interesse har så nok kostet lidt på den mere traditionelle interesse for arbejdet i de mellemkirkelige internationale organisationer. Målet på længere sigt er, at ude og hjemme skal hænge endnu bedre sammen, afspejle den aktuelle kirkelige globale virkelighed endnu bedre. Folkekirken skal udruste organisationerne internationalt til - trods store teologiske forskelle mellem kirkerne - at være platforme for erfaringsudveksling, og vi skal selv være bedre til at udnytte den erfaring. Det er en hovedopgave for Folkekirkens mellemkirkelige Råd at være brobygger i det arbejde.

Hvilke linjer og udfordringer tegner der sig videre frem?

Jeg forudser større mellemkirkelig aktivitet i folkekirken fremover, netop fordi der er muligheder for at engagere sig lokalt med etablerede migrantkirker. Jeg har i mine 9 år som sekretariatschef arbejdet på og oplevet en stigende interesse for mellemkirkelige relationer såvel hos folkekirkens biskopper som hos Landsforeningen af Menighedsråd. Det er det lokale engagement, der rykker hos de fleste, og det er fint nok. Det organisatoriske internationale arbejde skal Rådet nok tage sig af. Men der vil også være sogneopgaver fx med kristne asylansøgere, hvor Rådet kan bidrage med teologisk refleksion, viden og netværk til støtte for lokale tiltag. Udfordringerne kender jo ikke de traditionelle grænser mellem sogn, provsti og stift.

Og til sidst: Hvad skal du nu?

På kort sigt skal jeg først og fremmest ud at køre med tog i Danmark…! Jeg har sagt ja til en kortere projektansættelse i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, hvor jeg skal kortlægge de initiativer, stifterne lokalt har iværksat for at tage godt imod nye præster. En meget vigtig opgave. Hvad fremtiden byder på i et længere perspektiv, ved jeg ikke. Jeg har forskellige ideer, som jeg arbejder på sammen med spændende mennesker i ind- og udland. Til fælles har de dog, at de alle handler om kirken i verden. Både den lokale og den globale.

Mere om chefskiftet.