Kirke i storbyen

Hvilke særlige forhold gør sig gældende for kirken i storbyen? Hvilke muligheder og udfordringer har vi som kirke i en urban sammenhæng? Dette var temaet til en studiedag for præster den 19. januar, som var arrangeret af arbejdsgruppen for mission under Københavns Stiftsudvalg for Folkekirke og Religionsmøde

Formand for stiftsrådet, Inge Lise Petersen, understregede i sit oplæg, at vi er kirke på individualiseringens vilkår. Hun pegede på, at kirken ikke længere har en central position i lokalsamfundet, hvilket blandt andet kan aflæses i dåbsprocenten, og at der generelt hersker ringe viden om kristendommen i befolkningen. Men samtidig er der en række unikke muligheder. I byen har kirken for eksempel ofte gode lokaler og mødesteder, der er mange personaleressourcer, og der er generelt et stort potentiale for frivillighed

Tal om tro, krop og spiritualitet
Inge Lise Petersen gav i en række punkter nogle bud på en mulig vej frem for kirken i storbyen. For det første må kirken i højere grad være et forum for drøftelse af kristen tro og praksis. Lægfolket skal i højere grad på banen og selv tage ord om tro og tvivl i sin mund, således at der skabes en fortrolighed med og en fordybelse i disse emner. Der er behov for et myndigt lægfolk, som kan gøre rede for troen i mødet med andre mennesker.

En inkluderende dialog med den nye spiritualitet blev ligeledes fremhævet. Som kirke har vi videnskabeliggjort teologien og haft svært ved at integrere krop og ånd. For at imødekomme det spirituelle menneske i byen må vores sprog kunne rumme åndeligheden, og vi må lære at nærme os Gud som erfaret virkelighed. Indøvelsen i kristendommen, fx gennem et voksenkatekumenat, må være dannende og praksisorienteret, og den må tage udgangspunkt i fællesskaber, som man kan træde ind i. 

Diakoni og samfundsengagement blev understreget som væsentlige dele af kirkens arbejde i en urban kontekst. Kirken forventes at være relevant og tale tydeligt om de samfundsmæssige problemstillinger, som møder det moderne storbymenneske. 

Kirkens identitet følger menneskers identitet
Tidligere sognepræst og nu Ph.d.-studerende ved Center for Kirkeforskning, Karen Marie Leth Nissen, responderede til Inger Lise Petersens oplæg idet hun pegede på, at folkekirken er præget af den generelle individualisering og markedsgørelse, som finder sted i samfundet. Kirken kan have en tendens til at blive en serviceudbyder, hvor man taler til mennesker som kunder. Samtidigt er identiteten som medlem af folkekirken ikke relevant i dag. Det afgørende er derimod kirkens konkrete møde med mennesker. 

Ved det seneste kommunalvalg stemte mere end 50% af vælgerne i København på et af protestpartierne. Det er udtryk for, at mange storbymennesker ønsker en grundlæggende forandring, og den skal kirken kunne tale ind i. Karen Marie Leth Larsens refleksioner blev en påmindelse om, at det at være kirke ikke er at skulle levere varen; kirke er noget vi gør sammen.

Søren Dalsgaard

Medarbejder vedr. folkekirkens mission