Re-imagining Protestantism
Konference i Wittenberg: Nye tider kræver nye svar
Af Søren Dalsgaard, koordinator for Folkekirkens Mission
De etablerede protestantiske kirker kæmper mange steder i Europa med faldende medlemstal og krisestemning. Sammenlignet med mange af Europas kirker er den danske folkekirke faktisk slet ikke så ringe stillet. Det står dog stadig klart, at nye tider kræver nye svar. Vi kan ikke læne os tilbage og være kirke på samme måde som dengang vores lutherske kirke blev født
I protestantismens vugge, Wittenberg, mødtes omkring 30 praktikere og forskere i mission og kirkeudvikling til en konference under temaet Re-imagining Protestantism. Her blev der sat fokus på tendenser og erfaringer fra den omstilling, som flere af de etablerede nationale kirker i Europa for tiden gennemgår.
Mission fra marginen
En række temaer gik igen på konferencen. Med udgangspunkt i en historisk analyse af fornyelsesbevægelser i europæisk protestantisme argumenterede professor Stefan Paas fra Holland for, at fornyelsen altid har haft sin oprindelse i marginen af det kirkelige liv frem for i det institutionelle og etablerede magtcentrum af kirken. Hermed bidrog han med et europæisk perspektiv på den pointe, som også Kirkernes Verdensråd har fokuseret på i 2012 i dokumentet Sammen for Livet – Mission og evangelisering i ændrede landskaber. Heri præsenteres ”mission fra marginen” som et af de stærkeste paradigmer for mission i en ny global verden. Også i Danmark har mange måske oplevet, at personer, som befandt sig på kanten – af samfundet, af kirken, af fællesskabet – blev et frisk pust og en kilde til inspiration og fornyelse.
En række nye og eksperimenterende former for kirke (”fresh expressions”) blev præsenteret og drøftet. Vi kender dem også i Danmark, selvom de ikke går under samme navn. Spaghettigudstjenester, spisefællesskaber, cafégudstjenester, babysalmesang, minikonfirmander og flygtningearbejde er alle måder, hvorpå kirken forsøger at formidle evangeliet til befolkningen på en ny og relevant måde.
Ind til kernen
Men midt i diskussionen om udtryksformer var der alligevel to pointer, som stod tilbage som de altafgørende.
For det første blev det understreget, at vi som kirke deltager i den mission, som udgår fra den treenige Gud. Det, at den sendende Gud er treenig, indebærer, at der i missionens væsen er et fællesskabsorienteret aspekt, som det ikke er til at komme uden om. Guds mission må udleves i fællesskab.
For det andet fremhævedes den pointe, at det vigtigste, som skal drive den kirkelige fornyelse, ikke er de nye og tidssvarende udtryksformer, men derimod den åndelige længsel. Det afgørende spørgsmål er, om evangeliet vitterligt opfattes som gode nyheder blandt mennesker. Heri ligger kimen til et væsentligere og dybere teologisk arbejde, som sigter på en genopdagelse af evangeliet i vores egen tidsalder.
Ordene fra den østrigske komponist og dirigent, Gustav Mahler, opsummerer konferencens budskab på fin måde: ”Tradition er ikke at bevare asken, men at viderebringe flammen.”
