Aarhus Valgmenighed har international friendliness i fokus

Hans-Christian Vindum Pettersson fortæller her om hvordan Aarhus Valgmenighed har arbejdet med at skabe et dansk og internationalt menighedsfællesskab:

Vores erfaring er, at antallet af internationale i menigheden og til gudstjenester fluktuerer og er sæsonafhængigt. Henover årene har vi gjort forskellige ting og været igennem forskellige faser i vores arbejde for at skabe menighedsfællesskab og brobygning mellem internationale og danske i menigheden.

Siden 2017 har vi haft fokus på ”international friendliness”. Dengang besluttede menighedsrådet sammen med daværende præst Keld Dahlmann at forsøge at skabe et internationalt miljø i menigheden, ligesom vi allerede havde et familiemiljø og et ungemiljø. 

Simpelt sagt skulle der to ting til: et ugentligt fællesskab i et hjem og en månedlig gudstjeneste på engelsk. Med det initiativ ønskede vi at nedbringe sprog- og kulturbarriererne. Vi gjorde os mange erfaringer i denne fase, blandt andet at der var stort behov for det ugentlige spise- og bønsfællesskab i hjemlige rammer. 

I et land som har en køligere social kultur er det af største vigtighed, at vi skaber fællesskaber hvor der er plads. I forhold til både fællesskabet og gudstjenesterne oplevede vi at det var de internationale selv, som inviterede venner og bekendte fra deres netværk med.

Ny gudstjenesteform

Den månedlige engelske gudstjeneste fastholdt vi, indtil landet lukkede ned i 2020 pga corona-epidemien, derefter fravalgte vi at starte det op igen. Det gjorde vi af flere grunde. 

For det første var vi i den periode blevet opmærksomme på, at den segmentering af hhv. unge, internationale og familier havde uheldige følger for oplevelsen af at være en del af en samlet menighed. Vi ønskede ikke at lave gudstjenester, der var så kraftigt målgruppeorienteret og derfor droppede vi både den internationale gudstjeneste og den sene eftermiddagsgudstjeneste. 

Vi ville gerne, at menigheden havde mere med hinanden at gøre på tværs af alder, livssituation, kultur og sprog. Eftersom gudstjenesten er flagskibet i en menighed, så må den slags forandringer nødvendigvis starte der.

At fjerne den engelsksprogede gudstjeneste var vi spændte på, men det blev vel modtaget blandt de internationale, især fordi flere var begyndt at lære dansk, og så føltes gudstjenesten faktisk mere isolerende fra resten af menigheden. De ville gerne være en del af menighedens øvrige fællesskab og lære danskere at kende.

Derfor ændrede vi form og tidspunkt for gudstjenester, så der nu var to med stort set samme form og indhold, den ene med børnekirke og den anden med engelsk oversættelse og opmærksomhed på at byde velkommen til internationale.

Fra 2021 har vi arbejdet med, hvordan gudstjenesten kan have flere internationale elementer. I begyndelsen afprøvede vi at have en dansk og en international ”vært” som bød velkommen og ledte gudstjenesten – altså en form for Bilingual Service. Det var sjovt, nyt og svært. Men det sendte et godt signal om, at vi gjorde ting anderledes og ville samles på tværs af etniske og sproglige skel. 

I sidste ende droppede vi det, da det blev for upraktisk. Lige nu er det sådan, at i gudstjenesten har vi fastholdt at én vært skal byde velkommen både på dansk og engelsk ved gudstjenestens begyndelse, og så har vi oversættelse til engelsk.

Liturgisk har gudstjenesterne højmessens grundstruktur, men med fornyet sprog på visse dele, samt plads til lidt karismatisk spontanitet. Forkyndelsesmæssigt læner vi os til den evangelikale side med længere prædikener. På alle gudstjenester har vi prædikenteksterne på dansk og engelsk på en skærm. Musikken veksler mellem salmer og lovsang på dansk og engelsk, og derudover er der bønner, prædiken og nadver. Det er også muligt at få dåb på engelsk.

Spisefællesskab

Ud over gudstjenester har vi også et internationalt fællesskab, et ugentligt spisefællesskab med bøn og bibelstudie dertil. Det begyndte hjemme hos Keld Dahlmann og hans familie, og der samles man stadig. Det er nu et ungt par, hvor den ene selv er canadier, som leder og tager ansvar for fællesskabet. Der kommer 10-20 hver uge, og fællesskabet tæller både asiater, briter, europæere, sydamerikanere, nordamerikanere og afrikanere.

Det internationale er kommet på radaren

De mange initiativer, forsøg og faser i forhold til at skabe et menighedsfællesskab, hvor internationale føler sig velkomne, har betydet, at det virkelig er kommet på radaren for staben og mange medlemmer i menigheden. Det betyder blandt andet, at folk er mere opmærksomme på hvornår der er brug for oversættelse til engelsk.