Tværkulturelt arbejde i Kolding er forankret både lokalt og i provstiet

Arbejdet står i dag på tre ben. For det første er der etableret et folkekirkeligt menighedsliv for engelsktalende med både gudstjenester, kirkelige handlinger, internationalt kor, sjælesorgssamtaler og meget andet. Det andet ben er det tværkulturelle sociale arbejde. Her arrangeres fx sprogcafé, kvindegruppe, middage på tværs og tværkulturelle sommerlejre. Det tredje ben har fokus på religionsdialog og undervisning. Det drejer sig især om projektet Tro møder Tro, hvor folkeskoler og gymnasier kan få besøg af en kristen og en muslim i skoleklasserne.

Provstiets internationale menighed, Kolding International Congregation, har base i Simon Peters Sogn, hvor der bor flest indvandrere. Flere af de tværkulturelle aktiviteter har et bredere fokus og foregår rundt i de andre sogne i provstiet – fx Middag på Tværs, Tro møder Tro, og Interfaith Harmony Week, hvor borgmesteren holder åbningstale for kirkens fernisering på biblioteket. Det er helt bevidst, at det tværkulturelle arbejde er bredt ud i provstiet, for dermed forankres det både i et sogn og bredt i provstiet.

I Kolding er man heldige, at kommunens og provstiets grænser er sammenfaldende. Det betyder fx, at kirken kan koordinere samarbejdet mellem kirken og kommunen for hele provstiet i det kommunale integrationsråd, Multikulturelt Forum.

Michael Marcussen har været sognepræst og international præst siden 2010, hvor han overtog rollen efter den nu afdøde internationale præst, Kamalesh Biswas. Michael Marcussen er meget opmærksom på balancen mellem sogn og provsti.

”Man skal hele tiden have sine kollegaer og de andre sogne med. De skal kunne se, at her løftes en opgave, som der er efterspørgsel på,” siger han og peger på, at selvom sprogcaféen foregår i Simon Peters Kirke, så kommer halvdelen af de frivillige fra andre sogne.

Det er ikke kun aktiviteterne og de frivillige, som dækker hele provstiet. Det gør organisationen bag også.

”Vi holder fast i, at det er et provstiprojekt på den måde, at det tværkulturelle udvalg er repræsentativt sammensat i provstiet. Det er her, det økonomiske ansvar ligger, og ved hvert budgetsamråd er det på dagsordenen. Projektet lever af, at det hele tiden bliver italesat i provstiet.”

Med hvordan kommer man så i gang, og hvad gør, at det kan lykkes? Michael Marcussen peger på især to ting – ressourcer og struktur.

”Man bliver nødt til at have en struktur og et minimum af arbejdstimer. Jeg har set mange beredvillige præster blive frustrerede. Det her er et kæmpe område, hvor alle vil være med – kommuner, skoler, sprogcentre osv., så man kan let drukne i det. Derfor skal der laves en realistisk struktur og forventningsafstemning ud fra de arbejdstimer, som er til rådighed.”

Han gør opmærksom på, at arbejdet ikke kan hvile på en præst alene, men må involvere både frivillige og ansatte:

”Det vil være godt, hvis man kan finde fem til syv frivillige ildsjæle. Det kan for eksempel være medlemmer af et menighedsråd eller provstiudvalget, eller det kan være frivillige ildsjæle fra de kirkelige organisationer”.

Flere aktiviteter medfører flere arbejdsopgaver for de ansatte
Han peger på, at man også skal være opmærksom på, hvordan det påvirker de andre ansatte i det sogn, hvor arbejdet bliver placeret. Med flere aktiviteter kommer der en øget belastning af både kirketjenere, kirkemusikere og medarbejdere på kirkekontoret. Til at begynde med kan man måske klare det med lidt fleksibilitet, men med tiden kan der opstå behov for at tale med provstiet om at tilføre yderligere ressourcer. I Kolding Provsti voksede presset på rengøringen, så derfor besluttede provstiet på et tidspunkt at bevilge ekstra timer til kirketjenere til Simon Peters Kirke.

Det store spørgsmål er, hvorfor det overhovedet er nødvendigt, at migrantarbejdet skal etableres på provstiniveau. Michael er klar i mælet.

”Det skal løftes op på provstiniveau, fordi et enkelt sogn ikke har ressourcer til at løfte opgaverne alene. Hvis vi vil være kirke for hele folket hos os, så må vi handle på, at 16 procent af indbyggerne i vores provsti har en anden etnisk baggrund.”