Ny liturgi til fredsgudstjeneste 4. maj på vej 

Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i Danmark. Et par dage efter er det 80-året for, at Tyskland skrev under på aftalen om at overgive sig til de allierede styrker. Den 5. april 2026 er det 80 år siden, at friheden også nåede Bornholm, men der er desværre stadigvæk krig og konflikter andre steder i verden. Derfor er vi i Folkekirkens Migrantsamarbejde i fuld gang med et forslag til en liturgi for fredsgudstjeneste. Liturgien skal både give plads til at mindes den fred, vi kender, og til at reflektere over og bede for den fred, som verden trænger til. 

Da håbet om fred ikke kun hører til den kristne tro og tradition, har det været oplagt at bede Ane Kirstine Brandt, teolog og generalsekretær for Folkekirke og Religionsmøde, om at være med til at udarbejde et liturgiforslag. Fra Folkekirkens Migrantsamarbejde er det Berit Weigand Berg, der deltager i arbejdet. 

Nogle sogne i folkekirken har allerede en 4. maj tradition, og andre har erfaring med af holde andre former for freds- og forbøns-gudstjenester. Derfor begyndte arbejdet med at indsamle liturgier, der allerede har været brugt. 

- Der viste sig ret hurtigt tre hovedkategorier, som i høj grad er formet af tid. Disse tre er: krisegudstjenester og -andagter (anråb), befrielsesgudstjenester (minde) og fredsgudstjenester (forbøn), fortæller Berit Weigand Berg. 

Krisegudstjenesten planlægges i hast og på baggrund af et akut opstået behov. Krisens implikationer er ikke kendte og ikke fortolket i fællesskab. Denne gudstjeneste holdes for at vise reaktion på den fortvivlelse og usikkerhed en given situation afføder. Krisegudstjenesten er udelukkende fokuseret på det akutte behov for og ønske om en anderledes status for land og folk. 

Andagter med anledning i krig og anden krise holdes regelmæssigt (fx ugentligt) og har et afsæt, som minder om Krisegudstjenesten. Dog nu med den erfaring at krisen er af længere varighed, og derfor kræver en vedvarende opmærksomhed. 

Befrielsesgudstjenesten har afsæt i overståede begivenheder, hvor der har være god tid til at forholde sig til kompleksiteten i krigen og freden og de mange muligheder for at forstå og forholde sig til det erfarede. Befrielsesgudstjenesten rummer i særdeleshed fortidens minder om fredens genetablering og spiller på nutidens erfaringer af hverdagen skabt på baggrund af denne fred.  

Fredsgudstjenesten er til forskel fra Krisegudstjenesten planlagt uden akut anledning, og den har heller ikke som befrielsesgudstjenesten en konkret fred som sit centrum. Fredsgudstjenesten kan rumme både fortid, nutid og fremtid – fred vi kendte, fred vi oplever eller savner, og fred vi beder om. 

En liturgi, der udarbejdes til at kunne bruges bl.a. 4. maj, kan oplagt have elementer fra både to eller alle tre kategorier. Hvis man er opmærksom på forskellene mellem disse kategorier, kan man tilmed genbruge en liturgi ved forskellige andre anledninger blot ved at ændre på få elementer. 

Arbejdet med selve fredsliturgien er i sin sidste fase. Derefter venter et arbejde med bl.a. at få oversat tekster, vi har lånt fra udlandet. Så snart alt er klart, kan det tilgås via et link på vores hjemmeside 

I ventetiden er der dog to spørgsmål, som I med fordel kan stille jer selv allerede nu:  
1) Skal der være en 4. maj fredsgudstjeneste hos os i 2025? Eller skal vi holde én sammen med andre? Det kan være en eller flere andre sognekirker, eller den lokale fri- eller migrantkirke.   

2) Er der migranter i vores sogn eller lokalområde, som vi kan skabe denne gudstjeneste sammen med? I det kommende liturgiforslag bliver der fx plads til, at et menneske fortæller om sin erfaring med fred.  Det kunne oplagt være en migrant.