Migrantarbejdet blomstrer, når der er arbejdstimer til det
Kirsten Münster, migrantpræst i Haderslev Domprovsti og fungerende migrantkonsulent i Haderslev Stift, er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at lykkes med migrantarbejdet:
Der skal være en person, som kan bruge arbejdstid på det.
Hvilke lokale erfaringer i Haderslev Stift vil du pege på, som andre kan skele til?
Det er tydeligt, at der hvor arbejdet lykkes, er hvor der bliver sat ressourcer af til det. Det har de for eksempel gjort i Kolding Provsti, hvor arbejdet er veletableret i dag. Vi siger til hinanden i stiftsudvalget, til provsterne og til biskoppen, at ja, det er fint at have en præst på provstiniveau med titel af migrantpræst. Men hvis noget skal flyttes, så er det også nødvendigt at afsætte ressourcer. Der skal være en person, som kan bruge arbejdstid på det.
Nogle stifter oplever, at afstanden mellem stiftet og det lokale arbejde er stor. Hvordan sikrer I hos jer i Haderslev Stift sammenhæng mellem stiftet og provstierne i migrantarbejdet?
Gennem vidensdeling. I Haderslev Stift er der etableret et stiftsudvalg, hvor der er to repræsentanter fra hvert provsti – en migrantpræst, som har en særlig opgave på det her felt, og en person mere fra hvert provsti. Udvalget er dermed sammensat på en måde, så vi sikrer vidensdeling på tværs i hele stiftet.
Hvorfor er provstiet særligt vigtigt?
Provstierne er vigtige af mindst to grunde. Dels fordi det er her, de fleste økonomiske ressourcer ligger. Dels fordi det er en passende størrelse at agere i. Tit vil en sognehorisont være for lille til at kunne løfte opgaven. Man kan gøre det bedre, hvis man gør det i flok. Tilsvarende er et stift alt for stort og uoverskueligt. Så provstiet er en god ramme at arbejde inden for. Det kender vi også fra skole-kirke sammenhæng.
Hvad håber du, der sker i provstierne i Haderslev Stift?
Jeg drømmer om, at provstier og provstiudvalg vil prioritere det her arbejdsfelt ressourcemæssigt, så det kan blive forankret i provstierne og finde en god struktur. I vores område er der lige som andre steder pres på præstenormeringen, og det er svært at besætte præstestillinger. Så i stedet for at komme med ekstra ønsker til præstekvoter, så skulle man måske tænke i andre stillingstyper til at løfte opgaven, som man finansierer via provstierne.
Når man ser, hvordan kirke-skole arbejdet blomstrer, så er det også muligt at gøre folkekirken mere synlig for folk med anden etnisk baggrund ved at prioritere det i provstierne.
