Bibelcafé samler ugentligt 50 fra udrejsecenter Kærshovedgård

Når man stiger af toget i Bording, stiger man direkte ud på skinnerne. Det er nærmest bare et trinbræt. Bording er ikke nogen stor by. Her er der ikke larm og støj. Byen ånder fred og ro, og der bor blot lidt over 2000 mennesker i den stilfærdige midtjyske by.

Længere op ad gaden ligger der et missionshus. Og når man træder indenfor i missionshuset, oplever man, at her er liv. Kalenderen er fuld af aktivitet. Missionshuset fyldes med sang og bøn – både på midtjysk og på farsi.

Indre Mission har nemlig startet en bibelcafé for asylansøgere. Dermed får asylansøgerne et afbræk fra en usikker hverdag på udrejsecenter Kærshovedgård, hvor de sidder og venter på Udlændingestyrelsens afgørelse om deres videre skæbne.

Sognepræst Lindvig Osmundsen henter sammen med en gruppe frivillige fra Indre Mission en større gruppe unge mænd fra Kærshovedgård og kører dem til bibelcaféen i Bording. De kører på skift til Bording og til Ikast Kirke og Hammerum Kirke. Dermed sørger de for, at asylansøgerne møder kirken og får udviklet et forhold til kristendommen. Mændene, der hovedsageligt fra Iran, Afghanistan og Irak, føler sig hjemme i bibelcaféen. Det kan man mærke. I dag er der kun mødt 40 op. Der plejer ellers at være over 50.

Pastor emerita Betty Vang Jensen holder oplæg om sandhed og løgn i henhold til Johannesevangeliet kapitel 8. Imens holder Lindvig Osmundsen dåbsoplæring for en lille udvalgt gruppe, der gerne vil døbes. Han fortæller dem om Jesus, der tager ud og møder Zakæus, den mand som ingen andre i byen vil noget med at gøre, og om Jesu helbredelsesgerning, og asylansøgerne prøver ihærdigt at forstå, hvad de får fortalt. ”Hvis Jesus tager vores sygdomme på sig, bliver han så ikke selv syg?” spørger en af mændene.

De er meget optaget af Bibelen, og de læser i den flittigt.

Imens inde ved siden af fortæller Betty om bibelsk sandhed på engelsk, og en tolk oversætter til farsi. Det udvikler sig til en ophedet diskussion om sandhed i Bibelen. Det foregår alt sammen på farsi, og man kan mærke, de har meget på hjerte. ”Det er jo ikke så nemt at forstå. Vi kan ikke følge med,” siger en af de frivillige fra Indre Mission til to andre frivillige.  ”Arh, det klarer Helligånden,” siger den anden. ”De er da vist havnet på tempelpladsen,” klukker den tredje.

Bibeltimen er til ende, og der begynder at være opbrud.

”Ja, vi har gået og ventet på en vækkelse i mange år,” siger den ene af de frivillige til de andre.

”Det var ikke lige dét her, vi havde gået og regnet med” siger han med et glimt i øjet.

Af Christian Arffmann