Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Et bredt favnende fællesskab

Vi er ikke udfarende eller evangeliserende. Men døren står altid åben for alle, der søger fællesskab hos os, siger Jesper Hougaard, præst i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.

Odense domkirke

Foto: FTS Odense

Julefest

Foto: FTS Odense

Folkets hus Odense

Foto: FTS Odense

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS-Odense) holder hver måned internationale gudstjenester. Det er vigtigt at fastholde gudstjenester for folk med international baggrund, der er her i en kortere eller længere årrække.

FTS-Odense begyndte for 24 år siden og er støttet af 24 sogne i 2 provstier i Odense. FTS har del i den lokale ligning i Odense og dækkes dermed med et fast beløb hvert år. Det giver en vis økonomisk tryghed. Nu er der også kommet en ”lillesøster” i Svendborg, som også klarer sig godt.

Målgruppen var oprindeligt primært flygtninge og indvandrere. Men med internationalisering og med EU's udvidelse mod øst er der kommet flere og flere arbejdsmigranter og ressourcestærke expats, og dermed har FTS' målgruppe udvidet sig.

Aktiviteter

Der er en del internationale, som ikke har familien tæt på, når de stifter familie. Og som regel kommer udenlandske mødre ikke med i ”almindelige” mødregrupper.  Hvem skal man så gå til, hvis man har brug for gode råd om forældreskab, amning og putning? Til det formål tilbyder FTS international mødregruppe. Der er to hold pr. år, og på hvert hold er der 14-16 mødre med babyer, og det er meget populært. Det kører nu på 12. år og der er to ansatte, der holder det i gang.

Vi holder sprogcafé tre dage om ugen. Her kommer flygtninge, indvandrere og studerende for at lære dansk. 20 frivillige står til rådighed med at tilbyde danskundervisning. Det er et ekstra tilbud som supplement til sprogskolen.

Desuden er der en tværkulturel kvindegruppe som er et vigtigt holdepunkt og frirum for mange kvinder.

Der er en vis vekselvirkning mellem aktiviteterne, og nogle af dem, som kommer til sprogcafe, kommer også til højskoledag eller til gudstjeneste.

Fællesskab

Vi har et meget bredtfavnende fællesskab i kirken. Her kommer både kristne fra Mellemøsten, ortodokse, katolikker, østeuropæere, nordmænd, tyskere, iranske konvertitter, irakiske mandæere og mennesker med muslimsk baggrund. I det kirkelige arbejde er der udover gudstjenester og kirkelige handlinger på dansk og engelsk også almindeligt sjælesørgerisk og pastoralt arbejde. 

Nogle gange henviser jeg dem til deres lokale sognekirke, men så siger de ofte, at FTS-Odense er deres kirke! Det kan hænge sammen med, at tærsklen er for høj. At gå ind i en almindelig sognekirke til en traditionel søndagshøjmesse er svært, når man er vant til at komme i et tværkulturelt fællesskab. FTS-Odense er egentlig tænkt som en station på vejen, og så kan man finde vej videre i folkekirken. Men mange bliver hos os.

Kom som du er 

Vores tilgang er, at vi ikke er udfarende eller evangeliserende. Men døren står altid åben for alle, der søger fællesskab hos os. For os er mission lig med dialog. Folk skal vide, at i et folkekirkeligt arbejde for flygtninge og indvandrere skal der ikke være skjulte dagsordener. Man skal trygt kunne komme til os som den, man er, og gå igen som den, man er.

Liturgi

For mig er det vigtigt at tilbyde en ordentlig liturgi, derfor lægger vi tæt op af en klassisk folkekirkelig gudstjenestefejring (på dansk og engelsk) og med danske salmer - ofte de kortere salmer. Også de engelske salmer, der synges, er primært oversatte salmer fra Den danske Salmebog. Selvom man ikke forstår dansk så godt, skal man ikke spises af med en børneliturgi. Der er altid bibellæsning på både dansk og engelsk - og prædiken på begge sprog.

Vi har altid lystænding efter nadver, det er vigtigt for kirkegængerne at kunne tænde lys. Når man er langt hjemmefra, bliver denne handling ved lysgloben af stor betydning for mange.

Vi har i en periode forsøgt at bruge den nikænske trosbekendelse, da den favner bredt, også de ortodokse.

Det som ikke er så klassisk dansk ved gudstjenesterne, er at folk kommer og går på alle mulige tidspunkter. Det vænner man sig efterhånden til. Der kan være 15 når gudstjenesten begynder, og så senere er der 40-50 til stede. 

Der er børnekirke under prædikenen, og børnene kommer ind igen og deltager i nadver og resten af gudstjenesten. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, aktiviteter for børnene og samtaler på kryds og tværs. De internationale gudstjenester har fundet sted i 24 år.