Samarbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune om integrationsindsatsen

I Lyngby-Taarbæk kommune arbejder folkekirken og andre kirkesamfund, frivillige organisationer og kommunen sammen om integrationsindsatsen – og det er en god idé. For hvor kommunen har kontakten til de flygtninge man gerne vil byde velkommen og hjælpe, har de forskellige kirkesamfund ressourcer og erfaringer med mødet med mennesker, og alle samarbejdspartnere kan hjælpe med at skaffe frivillige til de opgaver der skal løses.

Samarbejdet er både helt lavpraktisk og mere organisatorisk. På den ene side kan det handle om at få noget doneret tøj til en flygtningefamilie, hvor en frivillig og en kommunal integrationsmedarbejder tager ud sammen, og på den anden side kan det handle om koordinering af aktiviteter, som det borgermøde, kommunen, forskellige frivillige organisationer og kirkerne i Lyngby, fælles inviterede til d. 7. marts. Kommunen har været meget åben over for samarbejdet, både med frivillige organisationer, og med kirkerne.

Samarbejdet mellem kirkerne i Lyngby eksisterede før der blev taget kontakt til kommunen, og det har vist sig at være frugtbart i sig selv. Det er forskelligt hvor meget den enkelte kirke, både sognekirker og kirker fra andre kirkesamfund, har haft kontakt med mennesker fra andre kulturer. Særligt den katolske kirke og baptistkirken har erfaring med at arbejde tværkulturelt, mens andre menigheder har andre erfaringer, de bringer til samarbejdet. Det giver mulighed for at lære af hinanden, og styrke kirkerne hinanden imellem.

Lisa Tikkanen Pagh fra Christianskirken fortæller at samarbejdet med kommunen har været præget af respekt for kirkerne og det, de har at byde ind med. Hun er glad for at kirken bliver taget seriøst som samarbejdspartner og at kirken er et sted, hvor der er ressourcer at trække på. Ressourcer, der ikke bare handler om tro, men om mennesker, der har erfaringer med religionsmøde, sorg og andre af kirkens fagområder. Hun ser også samarbejdet som en mulighed for at modarbejde at kirken bliver lukket ude af samfundet, og hvor kirken kan markere sig som relevant, selv i et mere og mere sekulariseret samfund som Danmark.

Kirkens erfaringer med religions- og kulturmøde, sorg, tab og menneskeligt nærvær, kan netop få stor betydning, når det handler om at hjælpe mennesker, der kommer hertil ikke bare med en anden baggrund og kultur, men som også ofte har tab, krig og forfølgelse bag sig. Mødet med mennesker er altid krævende, endnu mere, når det er mennesker, der har så anderledes livsforudsætninger end en selv, og som måske ovenikøbet står midt i en krise, men det er det, kirken kan. Kirken kan rumme sorgen og bekymringerne, og den kan rumme glæden og gåpåmodet. Kirken kan rumme mennesker, også dem der ikke ved, at kirken er til for dem.

Af Pia Nielsen, Folkekirkens Asylsamarbejde