Samspillet mellem kirke- og kulturarbejde

Til deres 1-års-fødselsdag kunne Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTC) i Svendborg fejre både sprogcaféer, internationale mødregrupper, familieaktiviteter og internationale gudstjenester.

Danske gloser og svære tanker

Maj Bjerregaard Andersen er præst i FTS, og indleder webinaret med at fortælle om sjælesorg. Hun tager både hjem til folk og folk kommer til hende bl.a. i sprogcafeen. Der går hun altid rundt med en t-shirt, hvor der står "præst", så folk er klar over, at det er en præst, de taler med om danske gloser eller om svære tanker.  ” FTS-tværkulturelle arbejde er en del af folkekirkens diakonale arbejde og på den måde lige så kirkeligt som gudstjenesten.” forklarer tværkulturel koordinator Pernille Krohn Juhl Jensen.

"FTS er ikke en kirke i kirken, men en integreret del af folkekirken". 

Hvordan kan vi som kirke få nydanskere til at gå ind af kirkedøren? Og når der kommer kristne fra andre lande og traditioner i sognekirkerne i Svendborg, hvordan hjælper præst og menighed dem så til at blive en del af kirklivet? Spurgte flere sognepræsterne med mange sognebørn med anden etnisk herkomst sig selv.   Disse og lignende spørgsmål førte til en analyse af befolkningssammensætningen og behov i Svendborg Provsti. Dette førte til pilotprojektet FTS, som nu er blevet et permanent tilbud. 

FTS er kirkeligt og folkeligt på samme tid; både forkyndende og integrerende. Og de to ting bindes sammen af de ansatte og af de frivillige, som kommer i begge rum. 

Mamma Mia er en international mødregruppe i FTS, hvor sundhedsplejen og andre fagpersoner kommer med oplæg om kost og sundhed og går i dialog med mødrene. 
Sange, netværk og sundhedsperspektivet er enormt vigtigt: "Der er meget ulighed i sundhed i Danmark" og "Nogle mødre med anden etnisk baggrund føler sig misforstået af sundhedssystemet,” fortæller Pernille. ”Den ulighed vil vi gerne være med til at ændre. ”

Ferieaktiviteter er i høj kurs i Danmark, og de, der ikke kommer på ferie, føler sig udenfor og anderledes. Derfor har udsatte familier forrang i FTS' sommeraktiviteter. I sommer var det bl.a.  kunstprojekter og en dagstur til Skarø, som ligger ud for Svendborg.

Hvor kommer pengene fra?

FTS er Svendborg Provstis arbejde bland flygtninge og nydanskere. Provstiet har i de to år projektet har kørt årligt bevilliget 400.000 kroner, og så har kommunen givet 20.000 det førtes år og 25.000 det andet år.

De godt 400.000 skal både dække løn, husleje, aktiviteter, og det kræver kreativitet og påpasselighed. Det går kun, fordi mange frivillige byder ind. "FTS er noget vi gør sammen", fortæller Mai.

Mangfoldighed på mange fronter

På den ene side giver projektet tværkulturel berigelse og udfordring. På den anden side tværkirkeligt kirkefælleskab og en indgang til troen for søgende. ”Sådan skal det være,” forklarer Mai.  

Næste webinar-taler er Svend Løbner, der er vokset op i frikirkemiljø, og som selv efter en barndom i Tanzania har oplevet, hvordan det er at være nydansker. Kulturmødet kende han også fra Veje , hvor han gjorde et stort arbejde for en gruppe af syriske flygtninge tilbage i 2015.  Han fortæller om betydningen af at synge sammen og at dansk sangtradition er noget nyt og meget anderledes for mange flygtninge. I FTS spiller Svend til gudstjenesterne. Han står også for bibelstudiegrupper, "for dem, der er nysgerrige på, hvad Bibelen egentlig er for noget" og vil gerne i FTS-regi i gang med foredrag om religionsfrihed og med religionsdialog. 

Frivillighed er en del af kirkens DNA

"...der, hvor man har en opgave, har man en plads ved bordet." Og derfor er FTS’ brugere inddraget både i planlægningen af vores arrangementer og i afviklingen af dem. ”Det tror vi giver mental sundhed og det ved vi giver glæde og stolthed.”  

Er det en central ledelse eller frivillighed, der styrer skibet? – spørger en webinar–deltager.

Det overordnede ansvar for FTS ligger hos en styregruppe, som består af et provstiudvalgsmedlem, et menighedsrådsmedlem og to præster. Den daglige ledelse er FTS-præsten og den tværkulturelle koordinator. I FTS er der heldigvis kort fra idé til handling. 

"Vi vil gerne imødekomme folks ønsker og behov, og vi vil gerne fjerne barrierer. Vi er åbne for nye idéer - også dem andre kommer med. At lade frivillige ”gå i gang med noget” er en del af idéen med FTS – så meget som hver enkelt kan overkomme. Det muliggør at de udsatte familier, der kommer i FTS, også kan være med og finde sig en plads og en platform.”

Udfordringer i mødet med "de andre"?

Religionsmødet er noget flere i det digitale publikum er nysgerrige på: 
FTS har en arbejdsgruppe for religionsmøde- og oplysningsarrangementer, som har arrangeret en aften om det at være mand i forskellige kulturer. For nuværende foregår religionsmødet, som samtaler mellem brugere én til én eller som oplysning om de kristne højtider teologisk og kulturelt. Religionsmødet har været præget af nysgerrighed på kristendommen og dens aftryk på dansk kultur.  

I de internationale mødregrupper har spørgsmålet skilsmisse indenfor Islam være vendt. Og Pernille forklarer, at hun synes, hun af og til mangler konkrete værktøjer til at snakke om svære og tabubelagte ting med kvinder, der ikke alle er vant til at sætte ord på den slags. 

Hvordan går man forsigtigt til en dialog om demokrati og rettigheder med kvinder, der ikke føler, de har de rettigheder, som loven giver dem? spørger Pernille det virtuelle publikum. Måske er det netop det at være en del af flerkulturelle fællesskaber, hvor både forskelligheden og de fælles vilkår bliver italesat. Kvinderne kommer med vidt forskellig tro og kultur i bagagen, men alle mødes i et fælles rum omkring det at være mødre og familie. Det er velkendt for dem, at kirker og moskeer laver socialt arbejde og dermed kan et kirkeligt funderet også være et trygt sted at komme, uanset tro. 

Forskelle mellem kristne

”To år med FTS har også lært os, at der ikke bare findes konfessionelle forskelle mellem kristne men også æstetiske.” Pernille illustrerer dette med Jesus-billedet, der hænger bag hende i baggrunden, som er lavet af en iransk kvinde efter ortodokst forbillede. Smilende fortæller Mai om et konkrete ”religionsmøde”: ”Havde det ikke været for mødet med den iranske kvinde, ville jeg nok aldrig have haft det hængende, eller have ligget på et hospitalsgulv og bedt reciterende halleluja efter pakistansk skik, men når situationen og ens trosfælder kalder på det, tager man en dyb indånding og går i gang." 

Religionsskifte

Både konfessions- og religionsskifte sker ofte med generationsskiftet, tilføjer Svend Løbner. De nye generationer blander dansk kultur med deres familiebaggrund og har en anden tilgang til troen end deres forældre. "Hvis ikke religion kan gøre mig glad, har jeg ikke brug for den," citerer Svend fra en samtale med en ung muslim. 
Unge står sammen om en ny fællesværdi. Kristne og andre religioners tilhængere er gået fra en sort-hvid tilgang til deres religion til den forståelse, at tro konstant bevæger og udvikler sig. "Som præst ønsker man sig, at folk bliver kristne, men det skal være 100% frit. Den frihed skal man kunne mærke, når man kommer i FTS," uddyber Svend.  

”Tydelighed er nøglen i religionsmødet,” konkluderer Mai. Folk skal ikke være er i tvivl om, at vi er en del af Folkekirken. Og de skal vide om det er oplysning eller forkyndelse i ord, de går ind til. "Jeg ønske mig emoji’er, der kan vise det, så vi nemmere kan være tydelige," sukker Mai med et skævt smil. 

Tre bedste råd?

Til sidst koger Svendborg-teamet webinaret ned til tre konkrete take-aways: 

1. Hjælp mennesker fra andre lande og konfessioner ind i Folkekirken ved at tage imod dem med åbenhed for deres praksis og traditioner.     

3. Med Kristus i centrum kan folkekirken lukke op for andre konfessioner.

2. Tydelige markering af, hvad der er kirkefællesskaber og hvad der er kulturfællesskaber samt brobygning mellem de to personbåret af både ansatte og frivillige. 

Se/hør optagelsen af webinar på:

- Youtube

- Soundcloud

- Af Anne Katrine Ebbesen