Filippinsk præst: "Jeg ønsker, at kirken skal være en kirke for alle, så vi er meget åbne for et økumenisk samarbejde"
Raymond Osias er præst i en filippinsk menighed, som holder gudstjenester i Buddinge Kirke. De fleste, der er en del af menigheden, kommer fra Filippinerne. Til november i år fejrer menigheden 25-års jubilæum. Undervejs har menigheden været bosat mange steder, hvilket har kostet på økonomien i husleje. De har hørt til i en pinsekirke, men nu hører de til i en sognekirke, nemlig Buddinge Kirke.
Raymond Osias
Hvordan kom samarbejde i hus mellem jeres menighed og Buddinge Kirke?
En ven af vores menighed, som arbejder i folkekirken, ville meget gerne hjælpe os med at finde et sted, hvor vi kunne holde gudstjenester, så vi ikke skulle flytte så meget rundt. Han kommunikerede med folkekirken, og fik spurgt Buddinge Kirke om de ville være interesserede i, at vi kunne bruge deres lokaler. Nogle præster fra kirken deltog derefter i vores gudstjeneste og lærte os at kende herved. De fik lavet en aftale med menighedsrådet, og på den måde lavede vi en aftale om lokaleudlån. Jeg er meget taknemmelig for, at folkekirken åbner armene for en selvstændig kirke som os. Det betyder meget for os at vide, at folkekirken vil hjælpe.
Arbejder din menighed sammen med sognekirken Buddinge Kirke?
Det er stadig en meget ny ordning med lokaleudlån – vi har været der i snart 2 måneder. Til gengæld oplever jeg stor interesse og velvilje fra begge parter. Jeg ønsker, at kirken skal være en kirke for alle, så vi er meget åbne for et økumenisk samarbejde med Buddinge Kirke.
Hvad er udfordringer med mødet mellem en filippinsk og en dansk menighed?
Der er helt klart en sprogbarriere, som bliver en udfordring. Men vores gudstjeneste bliver afholdt på engelsk, for det taler de fleste filippinere. Derfor er sprogbarrieren også noget, man kan arbejde på!
Det kan være svært f.eks. at sidde ved et bord sammen, danskere og filippinere, og spise, fordi samtalen kan være svær. Filippinere og danskere har ikke samme referenceramme, og det kan være vanskeligt at finde fælles emner at tale om.
Hvordan kan de to menigheder bedst samarbejde?
Noget, der kunne give mulighed for samarbejde, er praktiske ting, som ikke kræver meget samtale. Det kunne være diakonalt arbejde. Jeg kan også huske, at dengang, vi var i pinsekirken, blev der afholdt ”Super Sunday”, hvor alle menigheder var samlet til én stor gudstjeneste. Det var også frugtbart at mødes på den måde.
Den danske menighed i Buddinge Kirke rækker også ud til os. Det sker f.eks. ved, at vi deltager ved nogle af deres spaghettigudstjenester.
Generelt fungerer samarbejdet godt, når vi kender hinandens aktiviteter. På den måde kan vi også nemmere finde måder at mødes på. Det er vi godt i gang med at gøre. De danske præster skal f.eks. også deltage i vores jubilæumsfejring til november.
